I disse dage uddeles der priser til gode reklamearbejder ved Eurobest-festivalen, der kan betegnes som Cannes Lions lillebror eller lillesøster.

Indtil i morges havde de 111 indsendte arbejder fra Danmark klaret sig udemærket med 15 shortlister.

I dag blev de sidste to shortlister, Film, Craft, og Integrated, offentliggjort, og ikke overraskende boostede det antallet af danske shortlister betragteligt.

I alt 22 nye af slagsen – alle i Film, Craft – blev det til. 18 til de iøjnefaldende Christopher Walken-film udarbejdet for Jack & Jones Premium af &Co, mens de resterende tilfaldt de på disse breddegrader særdeles populære Han Kjøbenhavn-film.

Det betyder, at Danmark nu er oppe på 37 shortlister.

Vinderne offentliggøres i morgen, og du kan se alle de nominerede arbejder her.