Discountkæden Fakta vil sikre sine kunder gratisaviser. Der er indgået aftale med 24timer fra JP/Politikens Hus, der første gang ligger i 335 Fakta-butikker på torsdag den 14. september.
– Det er en service over for kunderne og et løft for avislæsningen, mener indkøbsdirektør Stig Laursen fra Fakta.
Hidtil har det kostet 2.995 kr. at abonnere på 24timer, hvis man bor udenfor udgivelsesområdet. Avisens oplag er ca. 500.000 eksemplarer. Morgenavisen husstandsomdeles i store dele af Storkøbenhavn, Århus, Aalborg, Odense, Kolding, Vejle og Esbjerg. Desuden omdeles avisen bl.a. på undervisningsinstitutioner i en række andre byer. pia