I dag er der sikkert mange danskere, der ikke kan forestille sig et morgenbord uden Kærgården.
Der bliver i dag, 25 år efter lanceringen, konsumeret 60 mio. bakker Kærgården om året.
Derfor kan være svært at forstå, at der tilbage i 1990 udbrød en mindre ”smørkrise”, da Arla lancerede sit dengang nye smørbare Kærgården-blandingsprodukt på markedet.
At blande smør med rapsolie var kontroversielt og stred mod ”smørbekendtgørelsen”.
Kærgården blev modtaget med både politianmeldelse, ministerkritik og bødeforlæg.
– I mange andre lande, var der intet forbud mod at blande smør og vegetabilsk olie, og en række udenlandske blandingsprodukter var allerede på vej ind over grænsen. Derfor besluttede vi at sende Kærgården på markedet, selvom det var i strid med den danske lovgivning, lyder det fra Jakob Bernhard Knudsen, marketingsdirektør for Arla Danmark, i en pressemeddelelse.
– Irma havde allerede et blandingsprodukt fra Irland. Og er der først tre af den slags produkter på hylderne, er der ikke plads til flere, så vi var nødt til rykke, hvis vi ikke skulle komme for sent til festen, fortsætter han.
Blot 15 måneder senere overhalede salget af Kærgården det hæderkronede Lurpak-brand, og tre år efter var salget 75 pct. større og i 2004 fem gange større end Lurpak.
Så trods en turbulente start, oversteg salget af Kærgården alles forventninger og gav travlhed på det lille smørmejeri i Rødkærsbro, som producerede Kærgården i de første år.
Før lanceringen af Kærgården var det lille mejere ellers tæt på at dreje nøglen om, men måttet allerede det første år ansætte 10 ekstra medarbejdere, etablere en ny pakkelinje samt udvide lageret med yderligere 1.000 kvadratmeter for at imødekomme danskernes stigende efterspørgsel efter Kærgården..
I 2000 valgte Arla dog at flytte produktionen til større produktionsfaciliteter på Holstebro Mejeri, hvor al Kærgården til det danske marked produceres den dag i dag.