Det er knapt 30 grader i Cannes, og det ser ud til at blive endnu varmere. Med 273 indsendelser er danske bureauer med fremme i en ganske lun position, selvom de jo skal matches med 41.170 andre cases.
En kæmpeopgave, men ikke desto mindre fornemt i betragtning af, at fx Italien blot har 660 indsendelser med. Italienerne har ganske enkelt svært ved at lade deres arbejde bedømme af folk udefra.
Og i hvilke kategorier er danske bureauer så mest i offensiven? Vi bringer her rækkefølgen.
1. Promo & Activation … 38
2. Film … 32
3. Direct … 28
4. Cyber … 24
5. Film Craft og Media … 23
6. Entertainment … 22
7. Digital Craft … 20.
Så falder mængden betragteligt og resten er strøet rundt i resten af de 24 kategorier.
USA sidder i øvrigt på næsten hver fjerde indsendelse. 9.534 cases er sendt ind fra især de store netværksbureauer, mens briterne (3.150) og brasilianske bureauer (3.020) ligger på de næste pladser.
Outdoor er den største kategori
Outdoor er største kategori i år (4.716), hvilket skyldes, at det er blevet lettere at levere kvalitet i takt med, at de digitale værktøjer i større grad er brugbare på tværs af platforme. Outdoor har med andre for længst forladt positionen som en analog kanal.
Promo & Activation (3.432) og Print & Publishing (3.276) er de næste store kategorier. Begge juryer ser dog på en faldende mængde cases. Kongedisciplinen Film (2.609) mærker også en nedtur.
Et par jurymedlemmer, vi har snakket med, fortæller, at Creative Effectiveness hen ad vejen vil overtage rollen som kongedisciplinen, idet det trods alt er effekten af kommunikationen, der er interessant. Ikke de kreative krumspring i sig selv.
Men der går noget tid, før det sker. Cannes er trods alt ”the international festival of creativity”, ikke sandt, og da vi i øjeblikket oplever, at kommerciel kommunikation og Hollywood konvergerer, så er Film og Film Craft gigantiske priser at vinde.
Hvad skal vi forvente af bureauerne i år?
Hvor mange statuetter skal vi så forvente, at danske bureauer vinder? Nu har vi foreløbig 273 indsendelser over for sidste års 169, hvor vi i øvrigt opnåede 24 shortlister.
Branchesnittet siger tre pct., så de 273 cases skal helst veksles til 8 løver, men jeg mener, at vi skal ramme 10 eller der over. Vi har så dygtige folk, der vitterlig hen over året har leveret super-kommunikation, og så er de blevet bedre til at kreere cases, juryerne forstår.
Sidste år vandt Very en guldløve for Ford-kampagnen ”The Family”, og UncleGrey toppede kvantitativt med tre bronzeløver. Det var endda for tre forskellige kunder, Waoo, Weber og Canon, så bureauet viste sin bredde med de tre triumfer.
Folkekirkens Nødhjælp vandt ganske vist en sølvløve, men det er ikke en ”rigtig” dansk sejr. Det var nemlig Grey Singapore, der havde brug for en afsender af kommunikationen, og derfor skabte de #ClearThePitch budskabet, som i virkeligheden lige så godt kunne have haft en anden NGO som ”ejer”.
Danske annoncører bør stramme sig an
Til gengæld må de danske annoncører godt stramme sig an. Arla Foods, Carlsberg og Lego vandt 10 løver i 2014, mens Arla Foods, Carlsberg, SAS, Pandora og Lego vandt syv løver i 2015.
Sidste år var Coloplast ene om at hente hæder, og man behøver ikke være sortseer for at mene, at det langt fra er godt nok. Er det manglende mod, manglende midler eller ”bare” en alt for taktisk fokusering, der er årsagen?
Martin Sorrell adresserede lidt af problemstillingen, da han brokkede sig over, at annoncørerne holdt igen. Men som han sagde, mens lysene sidste år var ved at blive slukket i Palais des Festivals:
– Hvis den gennemsnitlige CEO sidder i 6-7 år, og CMO’en i godt tre år, er det svært at se, hvordan de skal kigge meget længere end kvartals- og halvårsregnskabet.
– Brand-opbygningen overses i en taktisk verden, hvilket skader virksomhederne på den lange bane, og til den tid, når andre brands dominerer, er det langt, langt dyrere at bygge en ruin op fra bunden, end i det daglige sikre, at mærket har styrke.
Så jeg håber, at annoncørerne har lyttet til Sir Martin. Det kan I gøre bedre i år, håber vi.