Film skal som bekendt ses i biografen, men med det rigtige udstyr og den rette rådgivning kan du
gøre det hjemme hos dig selv. Dette er budskabet i 2tal’s kommende kampagne, der tager
udgangspunkt i filmoplevelsen og viser forbrugerne, hvordan de hiver spændingen fra det store lærred hjem i stuen.
Kampagnen er udarbejdet i samarbejde med Republica, og den tager udgangspunkt i mandens
begejstring for de nye muligheder inden for billede og lyd til hjemmet.
– Det er legitimt for mænd at vise deres entusiasme for ny, spændende elektronik. I den forbindelse vil 2tal gerne fremstå som mandens gode ven i kampen for at sikre sig store underholdningsoplevelser med sit nye
radio/tv-udstyr, fortæller marketingchef Michael Bank Weltz fra 2tal.
Det er denne situation, der er kernen i de tv-spots, som går i luften på TV-2, TV3/3+ og Discovery
i ugerne 40 til 43. Som en ekstra service kan kommende “biografdirektører” over hele landet få
leveret og tilsluttet deres nye udstyr uden at det koster ekstra.