I dag lancerer 3 et nyt reklameunivers på tv, web og i butikkerne. I universet er fotomodellen og skuespilleren Laura von Lindholm bærende figur sammen med engelsktalende DJ-bævere og en magisk elevator. Laura von Lindholm er elevatorfører og værtinden Mimi, der i rød stewardesse-uniform inviterer forskellige karakterer på besøg på den fantastiske Planet 3. Planet 3 er en fabrik langt fra alt hverdagsagtigt. Her kan alt ske og her bliver indholdet til 3Mobiler skabt.
Reklamefilmene har modsat de tidligere film med Bjarne Henriksen som den teknologi-angste Claus, et meget internationalt præg. Der vil løbende indgå andre forunderlige figurer, som to japanske cowboys Jin´ichiro og Makoto og en kæmpe dansende vandmand. Første film fokuserer på 3´s populære musiktjenester, herunder download af musikvideoer. Det er reklamebureauet TBWA, som har arbejdet med 3 igennem de sidste to et halvt år, som også står bag det nye univers.
– Det nye univers er en introduktion til 3’s indholdsverden. Her vil vi gerne ramme en vigtig målgruppe lige i hjertet. Nemlig dem, som er interesseret i innovative tanker og ny teknologi, marketingdirektør fra 3, Mads Eriksen.