Mobilselskabet 3 sætter nu ekstra fokus på erhvervskunderne. Hidtil har mobilselskabets strategi hovedsageligt koncentreret sig om privatmarkedet, men selskabet ser store muligheder i også at dække behovet hos blandt andet vidensmedarbejdere, fx konsulenter og sælgere, som efterspørger frihed og fleksibilitet.
– Udfordringen på erhvervssiden er både at tiltrække nye kunder fra de attraktive segmenter af små og mellemstore virksomheder, men også at fastholde dem, vi allerede har. Vores undersøgelser viser, at vi ikke har været helt gode nok til at kommunikere alle de fordele, business-segmentet kan have af vores produkt, siger Sven Michelsen, der er CRM- og loyalitetsdirektør hos 3.
Det understreges fra 3’s side, at det stadig er Co+Høgh der laver alt kommunikation både til privat- og erhvervsmarkedet. pia