Med overskriften ”30.000 danskere er konstant på skideren” forsøger Colitis-Crohn foreningen at skabe opmærksomhed omkring tarmsygdommene Colitis ulcerosa og Crohns sygdom.
Begge sygdomme angriber tarmene, og Crohn kan angribe hele fordøjelseskanalen fra mundhule til endetarm. De er meget smertefulde, og de sygdomsramte bruger ved udbrud i gennemsnit to ruller toiletpapir om dagen og kan ikke gå hjemmefra uden at vide, hvor det nærmeste toilet er.
I forbindelse med kampagnen er hjemmesiden
www.flush-it.dk blevet oprettet, og den går i luften den 8. oktober 2008.
Foruden at læse om sygdommene, kan brugere få en oversigt over tilgængelige toiletter i hele landet – og alle kan tilmelde deres toilet på hjemmesiden
I forbindelse med lanceringen af flush-it.dk afholdes en toilet-stafet på Rådhuspladsen i København onsdag d. 8. oktober kl. 16.
/embed>
ac