Godt 35.000 melder sig dagligt syge på grund af stress. Groft sagt, for ingen forskere, internationalt eller nationalt, kan enes om, hvordan man definerer stress eller måler den. Alligevel taler alle om stress, og flere og flere danskere sendes af sted i langvarig behandling, skriver dagbladet Børsen. De samfundsmæssige direkte og indirekte omkostninger ved danskernes mentale helbredsproblemer sætter da også et tydeligt aftryk i økonomien med ca. 55 mia. kr. årligt, hvoraf 10 pct. bruges til behandling, fastslår Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i sin hvidbog fra 2010.
– Andelen af patienter, der kommer med en stressrelateret henvendelse, er steget fra ca. 10 pct. for 10 år siden til 40 pct. i øjeblikket, siger David Glasscock, psykolog og ph.d. ved Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning.
Borsen.dk