Omsider fik 3F nok. Siden marts har den ”ytrings-knægtede” Amin Skov fra restaurant Vejlegården fået massiv PR, skræddersyet af en ukritisk presse, og i agurketiden tangerede medløberiet olympisk metal. Nu har den ”gamle” fagbevægelse fået nok:
– Skal man sige noget positivt om Amin Skov, udnytter han den talerstol, pressen forærer ham, på forbilledlig vis, siger Nicolai Kampmann, kommunikationschef i 3F (Fagligt Fælles Forbund).
3F’s svar er et 1-dages stunt med en helsides annonce i printmedierne Politiken, Ekstra Bladet, B.T., MetroXpress, 24timer, Jyske Vestkysten, Nordjyske og Midtjyske Medier. Resten af kampagnen findes online og via radiospots i næste uge – samt massivt på diverse outdoor-billboards.
Er I ikke kommet sent i gang?
– Det er vi bestemt, men du skal forstå, at den konflikt jo ikke i vores verden er noget specielt. Det er en lovlig konflikt – og dertil hørende sympatikonflikt – og den er igangsat og vedligeholdt af en lokalafdeling, hvilket også er helt efter bogen. Men vi har begået den kommunikative fejl, at vi ikke har påvist ”lig på bordet.”
Der er ikke nogen, Amin Skovs overenskomst med Krifa ”er synd for”. Det er vel kernen?
– Præcist. Det var der faktisk, da vores lokalafdeling besluttede at indlede blokaden, men de utilfredse er sprunget i målet. De skal ikke have noget af at stå frem. De vil formentlig blive stenet i Vejle, hvis de stod frem med navns nævnelse.
– Så fra at have en ”god sag” på et fagligt ubestrideligt grundlag, er vi endt med at fremstå som skurke, der knægter ytringsfriheden, foreningsfriheden, aftalefriheden og alt muligt andet, alle fornuftige mennesker bør tage afstand fra. Det er ikke en let position at kommunikere fra, vel?
Amin Skov er nærmest en ny Holger Danske, en frihedskæmper?
– Hvis du strammer sandheden en anelse. Jeg vil hellere sige, at hvis han beslutter sig for at blive en Thyra Frank-klon inden for Blå Blok, har han gode chancer for at blive valgt til Folketinget. En ”frihedskæmper” kan vi alle godt lide.
– I virkeligheden burde Amin Skov sige tak til 3F. Den PR-værdi, han har fået ud af konflikten, kan ikke købes for penge, hvis værdien tælles op som fx annonce-kroner. Og endvidere har han fået en masse nye venner som fx Lars Seier Christensen fra Saxo Bank, der støtter Amin Skovs kamp for at trykke de danske lønninger – oven i købet fra Lars Seiers skattely i Schweiz.
Folk og medier har set sig sure på de røde faner og gule veste uden for Vejlegården?
– Det er korrekt. Den kamp, dette handler om, kaldes for gammeldags, men hvis det er gammeldags at kæmpe for ens medlemmer, der i sidste instans risikerer at få røven på slibestenen, så må du gerne kalde mig for gammeldags.
Så nu fortæller I sandheden i annoncerne. Og sandheden er ifølge 3F?
– Det strategiske ræsonnement er, at vi skal skære igennem støjen. Konflikten omkring Vejgården handler om at trykke lønnen, hverken mere eller mindre. Derfor drejer det sig i ultrakort form om lønninger til 140 kroner i timen kontra 110 kroner i timen. Show it don’t tell it, siger de kloge. Det gør vi, og så må danskerne tage stilling til, hvilken fagforening leverer mest kvalitet for pengene, slutter Nicolai Kampmann.
3F’s kampagne kører i flere uger fra nu af.