Den hollandske elektronikvirksomhed, Philips, er godt træt af krisen.
Første kvartal gav et underskud på 440 millioner kroner, og virksomheden har yderligere været nødsaget til at bruge 223 millioner kroner på at tilbagekalde syv millioner fejlbehæftede kaffemaskiner.
Men det har åbenbart ikke fået Philips til at gemme sig.
– Under mottoet ”Philips, selvfølgelig” sender vi 4.000 medarbejdere fra 22 lande ud i 10.000 butikker torsdag 23. april samtidig med, at vi dagen efter starter en stor kampagne med tv-reklamer, siger  Det bliver derfor én af de største kampagner, Philips har gennemført, siger John Heinemann, der er chef for Philips Consumer Lifestyle i Danmark.
I Danmark vil en snes medarbejdere i løbet af torsdagen kigge forbi 100 butikker for at synliggøre Philips yderligere i butikkerne.
– Det er en udfordring for os, at i den økonomiske situation netop nu, så reducerer forbrugernes deres køb. Vi kalder det en ”value campaign”, en værdikampagne, fordi forbrugerne i øget grad ønsker produkter, der giver dem værdi for pengene. Ved blandt andet at sammenligne med konkurrenternes produkter vil vi vise, at Philips giver den bedste værdi, siger area marketing officer Reinier Schlatmann, som er ansvarlig for kampagnen i Norden, hvor 600 butikker besøges.
Philips håber på, at kunderne fremover vil sige ”Philips, selvfølgelig”, når de står overfor køb af elektronikvarer.