En af de tiltalte i danmarkshistoriens største røverisag får nu endnu en erstatning for at have været misbrugt i reklame.
Mens den 24-årige Tim Hansen står tiltalt for at have været med til to røverier mod en postbil og en pengetransport, der gav et samlet udbytte på 50 millioner kroner, har han sagsøgt firmaet Clear Channel Danmark. Firmaet havde kort efter røveriet sat store reklameskilte op med et billede af ham efterfulgt af teksten: “Hej Tim! Nå, du havde nok hørt, at vi ville sætte dit billede op ved alle flugtveje”. Tim Hansen har allerede fået 20.000 kroner i erstatning, og det beløb forhøjede Københavns Byret torsdag til 40.000 kroner.