“48 Timmar 1997“ hed et spændende fællesprojekt mellem Beckmans, RMI- Bergs, Forsberg, Handels, HDK, GI/IHR og Kunstfack, (reklame-, handels-, design- og kunstskoler) arrangeret af reklameforeningen O, med GöteborgPosten som hovedsponsor. Her blev folk fra de forskellige skoler med deres forskellige baggrund ubarmhjertigt kastet ud i hinanden på kryds og tværs for at løse en opgave for en fiktiv organisation, Bökstödet, (Bogstøtten) med det formål at få unge til at læse bøger. 48 timer til at lave en broadsheet annonce, der ikke skulle andet end konkurrere med alle de andre teams ideer. Alle annoncerne blev trykt i en særavis og bedømt af en grum jury, bestående af bar svenske reklameguruer.
1.pladsen deltes mellem 2 annoncer:
En med overskriften: “Reklambyrån föreslog en annons med lättklädda tjejer. Okej, sa vi.“Herefter følger en ganske og aldeles saftig (læs pornografisk) historie, der fylder siden helt ud, og in all the sleezy details skaber billeder i læserens rødmende hoved. Hvem sagde et billede siger mere end tusind ord? Som payoff’en sagde:
“Det skrivna ordet. Fortfarende bästa sättat att få fantasin i gungning.“Denne teksttunge annonce fik følgeskab på sejrsskamlen af en annonce, der var stort set blottet for ord, men ikke for humor. Illustrationen var en indpakket kondom 1:1 med copy i ganske lille pkt. ved siden af:
“Jag gick fram till en kille och frågade: – är du interesserad av bokcirklar?“Og der var ikke engang en tekstforfatter med i den gruppe.
3. pladsen gik til en markant visuel sag, med en injektionssprøjte i hele sidens størrelse. Sprøjten var ladet med en grumset væske fyldt med bogstaver, klar til at blive skudt direkte ind i årene. Overskrift:
“Att resa.“Payoff: “Att läsa är en kick“. Plus lidt brødtekst, unødvendig, nu hvor visual’en var så stærk.
Og der var mere end 30 annoncer, hvor de fleste udmærkede sig ved kanon-enkel grafik og lidt men velvalgt copy.
Blot en lille opsummering af, hvor godt, spændende, inspirerende, begavet, fedt und so weiter, det kan blive, når svenskerne sætter sig for at bryde de forskellige skolegårdes mure ned og lade børnene lege på samme legeplads. Inden de, ellers forudindtagede og skeptiske, skal arbejde med hinanden – i resten af deres respektive karrierer.
Da Dorte Zangenberg trådte til som rektor på DRB-skolen foreslog jeg i denne spalte, at hun tog kontakt til rektorerne på fotografskolen, Akademiet, Filmskolen og andre relevante udklækningsanstalter, for at få et samarbejde mellem eleverne i studieforløbet. Ideen er hermed givet videre til den nye DRB-rektor, Mads Egmont Christensen.