Marketingchef Michael Langberg, Silvan valgte en anderledes tilgang til den bureau-konkurrence, som nu nærmer sig sin afgørelse. Han valgte at indrykke en annonce i Markedsføring, der udfordrede bureauerne til at gøre sig interessante – ikke ved at ringe men ved at bruge informationerne i annoncerne og fremsende et oplæg.
Det forløb har han været meget tilfreds med. 30 bureauer fandt ud af at bruge annoncen, og de kom i betragtning. 7 blev udvalgt til en samtale og på den baggrund blev 5 inviteret til en konkurrence, hvor der er præsentation i næste uge.
Afgørelsen kommer hurtigt.
– Jeg skal på ferie med udgangen af næste uge, og inden da skal afgørelsen være truffet, siger Michael Langberg. fin