1999 er det store jubilæumsår for Dansk Markedsføringsforbund, som blev stiftet for 75 år siden. Samtidig er det værd at notere, at det er 50 år siden, at ungdommen dannede sin egen sektion i forbundet, der dengang hed Dansk Reklame-Forening (DRF).
Der var i virkeligheden tale om et ungdomsoprør. En protest mod direktørernes og chefernes dominans. Et ønske om at få sine egne arrangementer, der kunne gennemføres på egne præmisser.
Resultatet blev en aftale med DRF om at stifte en ungdomssektion for medlemmer under 31 år. Navnet blev De Yngre Salgs- og Reklamefolk.
Begivenheden fandt sted i efteråret 1949 samtidig med, at Dansk Reklame-Forening forberedte sit 25 års jubilæum. Set i bakspejlet, var beslutningen måske den vigtigste begivenhed blandt de forskellige jubilæumsaktiviteter.

LINDERHOLM TOG INITIATIVET
Det hele startede i Dansk Reklame (maj 1949) med en artikel, der havde overskriften “Reklamen og ungdommen“. Artiklen var skrevet af den unge Arne Linderholm, som var salgschef på Hirschsprungs
Forlag.
Udgangspunktet for artiklen var en udtalelse af turistchef Dansk Reklame-Forening, 5 år tidligere i anledning af DRFs 20 års jubilæum i 1944. Om reklamen og ungdommen sagde Lichtenberg bl.a.: “Reklamen er ikke blot et ungt fag, men også ungdommens fag“. Yderligere påpegede han, at i krigsårene udgjorde ungdommen over halvdelen af de nye medlemmer i DRF.
5 år senere kunne Arne Linderholm imidlertid konstatere, at Reklameforeningen ikke havde gennemført aktiviteter, som specielt tog hensyn til ungdommen. Møderne lå ofte på et for højt plan. Udgifterne ved at deltage i frokost- og aftenmødernes “kulinariske traktementer“ forhindrede de unges deltagelse. Og selvom ungdommen udgjorde en stigende andel af medlemmerne, var de hverken repræsenteret i bestyrelse eller repræsentantskab.
På denne baggrund opfordrede Linderholm foreningen
til at oprette en ungdomssektion, der specielt skulle varetage de yngre medlemmers interesser ved tilrettelægningen af kurser, foredragsserier, diskussioner m.m.
Til sidst i artiklen kom Arne Linderholm med et
psykologisk pletskud. Han gav udtryk for, at beslutningen om en mere aktiv indsats for salgs- og reklameungdommen ville være en værdig markering af det forestående 25 års jubilæum.
Det var åbenbart det rigtige budskab, i det rigtige
medium, på det rigtige tidspunkt. I hvert fald besluttede DRFs bestyrelse kort tid efter at nedsætte et udvalg til … varetagelse af ungdommens interesser indenfor salg og reklame“.

DET STIFTENDE UDVALG
Hvem skulle nu være medlemmer af “det stiftende udvalg“? Spørgsmålet blev 19.09.1949 behandlet på et møde i DRFs bestyrelse, hvor Paul Fabricius var formand.
På forhånd var det vel givet, at Arne Linderholm, der havde taget initiativet, skulle være formand for ungdomssektionen. De øvrige, der blev opfordret var følgende: Reklametekniker Helge Harbo, Wahl Asmussen (næstformand). Tegner Agnete Dahl, Tegnerforbundet (sekretær). Reklamekonsulent Børge Rasmusen, Politikens reproduktionsanstalt (kasserer). Prokurist Kai B. Olsen, H.D., Nyholm & Frederiksen, Dekoratør Victor Steen. Filminstruktør Erik Dibbern, Gutenberghus Reklamefilm. Ekspedient Erik Pohl, S. Seidelin.
Flere af de “stiftende“ bestyrelsesmedlemmer skiftede i de følgende år både job og firma. En enkelt skiftede også navn et par gange. Agnete Dahl kom til at hedde Nete Germark Bjørn og blev tekstforfatter.

BARNEDåB I KARNAPPEN
Ungdomssektionens første store møde fandt sted 25. oktober 1949 i Karnappen i Niels Hemmingsens Gade (samme bygning, som i dag rummer Copenhagen Jazzhouse). Alle unge salgs- og reklamefolk var indbudt til denne præsentationsaften. Man talte om “barnedåb“, for den nye sektion skulle naturligvis have et navn.
Tidspunktet var bemærkelsesværdigt. Det var kun 4 dage før, Reklameforeningen kunne afholde sit 25 års jubilæum. Deltagerantallet var også bemærkelsesværdigt. Det siges, at der var ca. 300 deltagere. Det store fremmøde skyldtes måske en
imponerende pressedækning.
Aftenens program var spændende. Vinterens mødeaktiviteter blev præsenteret med musik, foredrag og film. Der var indlæg af en række kendte branchefolk: Salgskonsulent Eyvind R. Johansen. Reklamechef Knud Terslev, Margarine-Compagniet. Reklamechef Herman Jensen, Crown. Produktionsleder Erik Presskorn, Politiken. Direktionssekretær Knud Petersen, D.D.P.A. Reklamechef Per Kringelbach, SAS. Distributionschef Basil Larthe (USA). Arne Linderholm tog sig af indledningen og reklameforeningens formand Paul Fabricius af afslutningen.
En af foredragsholderne var slet ikke til stede. Det var Crome & Goldschmidts personaleinspektør Birthe Meilund, der var forhindret i at komme. I stedet benyttede hun med stor succes en af tidens store diller: B&Os trådoptager!
Og så var der “barnedåben“. Der var udskrevet en konkurrence om den nye sektions navn. Præmien var 2 kuverter til DRFs jubilæumsbanket på Wivex. Der kom mange fantasifulde forslag som fx Kyllerylle, Hønseringen, Hanegalet, Dværghanen, Æggeblommer, Pipforeningen, Omeletten, Hanekyllingen.
Det var en hr. Garfield, der vandt konkurrencen med forslaget: De Yngre Salgs- og Reklamefolk. Resultatet blev kritiseret i dagspressen. Fx skrev Nationaltidende dagen efter (26.10.1949): “Navnet på det nye Skud var det eneste, der ikke var præget af Ungdommens Frejdighed og Humør“.
Navnet var måske heller ikke specielt opfindsomt. Til gengæld var det forudseende ved at tale om både salg og reklame. Først 4 år senere tilpassede landsforbundet sig udviklingen ved at ændre navnet fra Dansk Reklameforbund til Dansk Salgs- og
Reklameforbund.

DYSR STARTEDE MED STOR SUCCES
DYSR var navnet på den forkortede udgave. Det var heller ikke særligt mundret. Men det virkede og blev ret populært.
Sektionen fik stor succes allerede fra starten. Den blev mødestedet for branchens unge under 31 år. Kontingentet var det samme som i moderforeningen. Dvs. 24 kr. om året. Men de unge slap for indskudsgebyret (20 kr.) og fik mulighed for at fordele kontingentet på kvartaler. Medlemsgebyret blev indbetalt til DRF, som afleverede halvdelen til DYSRs disposition.
Det var derfor vigtigt for DYSRs økonomi at få mange nye medlemmer. Det krævede bl.a. spændende aktiviteter. De første 5-6 måneder blev der gennemført 17 arrangementer. Her er nogle eksempler: (1) Møde med turistchef Mogens Lichtenberg, der fortalte om vikingetogtet til England. (2) Debat om tegning eller foto i reklamebudskabet. (3) Møde om reklamekampagnen med Mogens Holten, Knud Petersen og Ivar Abildhøj. (4) Besøg hos H.B.s nye selvbetjeningsbutik. (5) Besøg hos Beckers Papir (mærkater). (6) Besøg hos Carlsberg.
Resultatet var, at DYSR allerede i startmånederne
fik 152 nye medlemmer. Og væksten fortsatte i de følgende år.

DEN MEDLEMSVALGTE BESTYRELSE
IFøLGE AFTALEN MED DRF SKULLE DYSR HVERT åR I MARTS HOLDE årsmøde, hvor medlemmerne bl.a. skulle vælge et udvalg (bestyrelse) på højst 7 personer. Dette udvalg skulle selv vælge sin formand, næstformand og sekretær.
Det første årsmøde fandt sted 6. marts 1950. Her var Arne Linderholm selvskreven som folkevalgt formand. Andre fra det oprindelige, stiftende udvalg blev også valgt. Det gælder Børge Rasmussen, Helge Harbo og Erik Dibbern. Der var også et par relativt nye navne som repræsentant J.P. Gandil, Levinson jun., og sekretær Ruth Harbo, Wahl Asmussen. Sidstnævnte, der var søster til Helge Harbo, havde dog været med næsten fra starten i det oprindelige udvalg.
Det virkelig nye navn var imidlertid reklamechef Erling Helbech Hansen, Wakefield & Co. Han blev allerede fra starten valgt til næstformand for udvalget. Og i de næste 3-4 år var han dynamoen i DYSR.
Samtidig fik Arne Linderholm opfyldt sit ønske om, at ungdommen fik en plads i DRFs bestyrelse. Det blev logisk nok ham selv, der fik opgaven og æren.

DET VAR HOS DYSR, DET SKETE
I DE FøLGENDE åR VAR DYSR CENTRUM FOR DE FLESTE AF Rekameforeningens aktiviteter. 1950-51 var der 54 arrangementer plus førdselsdagsfest i Karnappen.
1951-52 kunne der registreres 82 arrangementer. Og 1952-53 var der 37 arrangementer plus en kongres.
DYSR-aktiviteterne var i høj grad præget af undervisning. Fx blev der i 1951-52 gennemført 68 kursus- og studiegruppemøder. De øvrige aktiviteter var 8 møder og 6 virksomhedsbesøg.
Blandt de mange specielle arrangementer kan nævnes en fotomodel-konkurrence, der blev gennemført i samarbejde med Ekstra Bladet. Slutspurten foregik ved en fest i K.B. Hallens Pejsestue, hvor 10 piger kæmpede om at blive Frøken Fotomodel 1951. Vinder blev Frk. Yvonne Juul Johansen.
Et andet spændende arrangement var en studie-weekend i Næstved, hvor 40 medlemmer af DYSR var inviteret af Papirfabrikkerne, Næstved Tidende, Bryggeriet Fønix og Herlufsholm.
Da 4 års fødselsdagen blev fejret i 1953 skete det ved en original fest i Handels- og Kontorist-Foreningens lokaler på Bispetorvet i København.
Deltagerne skulle i påklædningen reklamere for firma/mærke eller by/institution.
Medlemstilgangen var imponerende. 1950-51: 278. 1951-52: 302. 1952-53: 281. Problemet var bare, at DYSR også mistede medlemmer. Simpelthen fordi de blev for gamle. Når de fyldte 31 år blev de automatisk overført til moderforeningen.
Denne “forældelsesparagraf“ kunne også mærkes i bestyrelsen. Fx måtte Linderholm og Helge Harbo allerede i marts 1951 trække sig tilbage på grund af alder.
Det nye formandsskab kom til at bestå af Helbech Hansen (formand) og Børge Rasmussen (næstformand). Dette stærke team sikrede kontinuiteten og blev afgørende for DYSRs succes i de næste 3 år.
I de skiftende bestyrelser kunne man møde mange
unge salgs- og reklamefolk, som senere blev kendte profiler i deres del af branchen. Det gælder fx reklamechef Werner Mårtensson, ekspedient Bent Warming, repræsentant P. Rolf Pedersen, reklamechef Knud Kanstrup, reklamechef Ole Schou, reklamechef Vagn Andersen, repræsentant Jørgen Navrbjerg,
vinduesdekoratør O. Maglegård Olsen, tegneren Aage Plener, reklameassistent Finn Grue og Ole Lommer.
Ved årsmødet i 1954 forlod Børge Rasmussen bestyrelsen. Helbech Hansen fortsatte som menigt bestyrelsesmedlem, men trak sig helt ud i juni 1954. Begge havde brug for at koncentrere sig om nye stillinger i reklamebranchen. Helbech var iøvrigt i 1952 kommet i moderforeningens bestyrelse, hvor han havde overtaget Linderholms post.
Det nye formandsskab kom til at bestå af Ole Schou (formand) og Jørgen Navrbjerg (næstformand).
De fungerede i årene 1954-55 og 1955-56.

SÆSONEN BLEV ET MEDLEMSBLAD
KOMMUNIKATIONEN TIL MEDLEMMERNE BLEV HURTIGT ET VIGTIGT PUNKT FOR DYSR. Der skulle indbydes til mange møder, virksomhedsbesøg, kurser, studiekredse og specielle arrangementer.
For perioden 1950-51 skete det i samarbejde med DRF. Men året efter udgav DYSR sit eget blad, der fik navnet: Sæsonen. Det bestod af 4 A4-sider og gav en fyldig oversigt over planlagte aktiviteter.
I efteråret 1951 udkom Sæsonen nr. 2. Format og omfang var uændret. Men nu var der meddelelse om, at Sæsonen fremover ville blev redigeret af Werner Mårtensson. Han havde allerede gjort sig
bemærket i DYSR ved at være den første modtager af Carlsbergs Mindelegat på 1.000 kr. Og i marts 1951 var han blevet medlem af sektionens ledelse.
Derefter skiftede Sæsonen helt karakter. Fra 1952 blev formatet ændret til A5, sidetallet fordoblet til 8 sider, og frekevensen sat op til 6 gange om året. Nu var det redaktionelle stof ikke bare sæsonprogram, men små artikler og petitstof for
ungdommen. Sæsonen var blevet et medlemsblad og næsten en konkurrent til Dansk Reklame.
I 1953 overtog Knud Kanstrup redaktørjobbet. Han blev i 1954 afløst af Aage Plener, som i 1955 gav stafetten videre til Finn Grue.

YOUTH IN ADVERTISING
I 1951 FEJREDE THE BRITISH ADVERTISING ASSOCIATION SIT 25 åRS jubilæum. Det skete med en imponerende verdensreklamekongres i London med 2.800 deltagere fra 38 nationer.
I forbindelse med kongressen blev der gennemført en speciel Youth Scheme med Børge Rasmussen fra Danmark som leder. Der var inviteret 120 unge reklamefolk fra en række lande. 11 kom fra Danmark, hvor de var udvalgt af Reklameforeningen.
Kontakten med reklameungdom fra hele verden fik DYSR til at drømme om at arrangere en international kongres i København. Tuborgfondet støttede idéen med en storslået gave på 10.000 kr. Og 16.-21. juni 1952 kunne DYSR gennemføre Youth in Advertising med deltagelse af 100 delegerede fra 18 nationer.
De faglige møder foregik på Handelshøjskolen i København, hvor nationale og internationale personligheder holdt inspirerende foredrag. DYSRs formand, Erling Helbech Hansen, kunne give ordet til mange kendte navne. Fx: Sinclair Wood, London. Eigil Tresselt, Oslo. Göran Tamm, Göteborg. Ivor Cooper, London. Og fra Danmark: Max Kjær-Hansen, Ejler Alkjær, Fr. Toksvig, Helge Harbo, Knud Petersen, Paul Fabricius. Desuden fortalte unge reklamefolk fra England, Frankrig, Belgien, Finland og Indien om, hvordan man studerede reklame i de pågældende lande.
Møderne blev suppleret med en række virksomhedsbesøg og sociale arrangementer som reception på Rådhuset, kanaltur og sightseeing.
Og så var der naturligvis en stor afslutningsfest. Den foregik på Nimb (“40 kr. pro persona“).
Youth in Advertising fik en overordentlig stor opmærksomhed i pressen. Og sponsorerne stod nærmest i kø for at bidrage til arrangementets succesrige gennemførelse.
Et af bidragene var trykningen af en bog med alle kongressens faglige indlæg. Sponsorerne var K. Bjerregaard-Jensen, Jørgen Dyppel, Ib Magnusson og Leif Thomsen. Bogen var redigeret af Børge O. Madsen, og forsiden designet af Aage Plener.

YOUTH IN ADVERTISING VAR DET STøRSTE OG MEST AMBITIøSE arrangement, som DYSR gennemførte. Det kunne kun gøres ved en intensiv indsats fra alle gode kræfter i sektionens grundstamme.

LIGE PLUDSELIG VAR DET SLUT
I DE FøLGENDE åR FORTSATTE MøDEAKTIVITETERNE MED UFORMINDSKET styrke. Så sent som i Sæsonen nr. 3, 1955 blev der givet en oversigt over 15 planlagte møder for oktober-december.
Alligevel fornemmede man, at der var noget galt.
Redaktionen af Sæsonen undskyldte, at der var gået så lang tid, siden bladet sidst var udkommet. Årsagen blev beskrevet med ordene: “Det er pengene, det kniber med!“ Og man var åbenbart usikker med hensyn til fremtiden. Redaktionens tekst sluttede med: “Måske på gensyn!“.
Der var med andre ord problemer undervejs. De kulminerede i begyndelsen af 1956 med, at bestyrelsen i moderforeningen 28.02.1956 enstemmigt besluttede, at sektionen skulle ophæves. Dette blev meddelt på DYSRs efterfølgende årsmøde 08.03.1956.
Samtlige medlemmer af DYSR fik det triste budskab 15.03.1956 i et officielt brev fra Knud Petersen, der var formand for Salgs- og Reklameforeningen København. Her stod der bl.a.: “Ophævelsen af sektionen må ses på baggrund af den svindende
deltagelse i D.Y.S.R.s specielle arrangementer gennem det sidste års tid“.
Økonomien er nok kun en del af forklaringen. Alderskriteriet ramte også DYSR hårdt. Når de trofaste medlemmer passerede 31 år, måtte de forlade sektionen. Og nøglepersoner i bestyrelsen blev lige pludselig for gamle. Sektionen faldt
på sin vis for sin egen aldersgrænse.
Historien har gentaget sig et par gange. I 1965 startede Salgs- og Reklameforeningen en ny sektion, der fik navnet JUS (juniorsektionen). Den ophørte efter nogle få år. I 1972 blev der gjort et nyt forsøg med oprettelsen af FYR (Foreningen af Yngre
Reklamefolk). Den fik en anden skæbne, idet FYR blev udgangspunkt for dannelsen af Reklameklubben, da klubstrukturen blev indført i 1980.
Disse ungdomsoprør har i virkeligheden været kolossalt positive for moderforeningen, hvad enten den hed Dansk Reklame-Forening, Salgs- og Reklameforeningen, Markedsføringsforeningen i København eller Dansk Markedsføringsforbund.
Når de unge salgs- og reklamefok faldt for aldersgrænsen, fortsatte mange af dem i moderforeningens bestyrelse og udvalg. Det betød ny energi, nye visioner og nye initiativer fra folk, som var trænet i organisationsarbejdet.