Et af Danmarks største mediebudgetter er i udbud. DSB lægger Harrys synlighed i hænderne på det mest kvalificerede af de seks mediebureauer, som nu har tilkendegivet, at de vil være med i kampen om mediebudgettet, der ligger på den pæne side af de 50 millioner kroner.
OMD, som indtil nu har varetaget medieplanlægningen for DSB, er også med i kampen om fremtidens DSB-budgetter, men hvem de andre er, vil underdirektør Christian Bjerring fra DSB ikke ind på
– Vi har haft et godt samarbejde med OMD. Statens indkøbsbetingelser, hvor vi skal udbyde vores i budget i licitation, er dog et godt incitament til at se på markedet. Nu screener vi markedet for at finde den bedste kombination af pris og kvalitet, siger Christian Bjerring til Markedsføring.
Efter prækvalifikationsrunden vælger DSB 2-3 bureauer til næste runde, og det endelige valg af fremtid samarbejdspartner forventes sidst på året. MSOL