I 2018-udgaven af MyImage-analysen skulle der nærmest målfoto til før image-kongen blandt de danske reklamebureauer kunne kåres, men det er ikke nødvendigt i år.

For fjerde år i træk indtager Hjaltelin Stahl pladsen som det reklamebureau, der samlet set har det bedste image blandt de danske annoncører – og bureauet udbygger endda klart føringen ned til nummer 2: & Co, som i år falder tilbage på en række forskellige målepunkter.

Det viser 2019-udgaven af MyImage analysen, som gennemføres af MyResearch – igen i år i samarbejde med Dansk Markedsføring.

Analysen er med besvarelser fra 768 annoncører den største nogensinde, og den fortæller om en Top 4, der til forveksling ligner de to seneste års. Men også om flere op- og nedture. 

Fx falder fem bureauer samlet set en del tilbage i årets analyse, mens andre fire kan glæde sig over at tage et hop opad.

Fem nedture

Sammenlignet med 2018-målingen tager fx Yellow 10 pladser ned af image-listen fra 13 til 23, Klausen + Partners dykker ni pladser fra 20 til 29, Konstellation & Republica går otte pladser tilbage fra 19 til 27 og NORD DDB falder syv pladser fra 18 til 25.

Velkommen til Dansk Markedsføring

For at kunne læse vores artikler beder vi dig om at tilmelde dig vores nyhedsbrev - så holder vi dig opdateret med de skarpeste indsigter og branchenyheder direkte i din indbakke. Helt gratis.

Indtast venligst fornavn.
Indtast venligst efternavn.
Indtast venligst korrekt e-mailadresse
Accepter venligst vores betingelser for at tilmelde dig

Er du allerede medlem?