Konkursboet efter kuldsejlede Nyhedsavisen er i fuld sving med at blive afviklet. Kurator Peter Karup har først indledt den formelle fyringsrunde. Afskedigelsen af 850 ansatte er netop afsluttet.
– Vi har valgt at fokusere på medarbejderne, så de kan få deres løn hos Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Der har været cirka 850, der skulle fyres. Jeg har lige skrevet de sidste opsigelser under. Det har taget noget tid, specielt når cirka 650 af dem har været bude, som typisk ikke taler dansk, siger Peter Krarup til Ritzau.
De kommende uge skal Peter Krarup for alvor i gang med at skabe sig et overblik over aktiver og passiver i den fallerede avisbutik. Den store udgiftspost, der skal gøres op, er medarbejdernes tilgodehavende for løn og feriepenge. Det løber nemt op i 30 millioner kroner.
Lønmodtagernes Garantifond udbetaler dog højst 110.000 kroner plus feriepenge per medarbejder.
/ritzau/