A-kassen for Selvstændige, ASE, har sagt farvel til kommunikationschef Ulrik Grimstrup, der har valgt at søge nye udfordringer. Hans stilling bliver dog ikke direkte genbesat, idet man i stedet vil ansætte en salgs- og markedschef, fortæller kommunikationskonsulent Peter I. Petersen.
Han fortæller videre, at det går godt med medlemshvervningen. Godt nok er der lige nu lidt færre medlemmer end i januar.
– Men vi har mange medlemmer, der er på vej på efterløn, og det giver en stor afgang. Vi har arbejdet efter at opretholde status quo på ca. 145.000 medlemmer, men vi får i øjeblikket 1000 nye ind om måneden, så vi kan godt opnå en lille fremgang, siger Peter I. Petersen. fin