Efter en intensiv pitch-proces med potentielle nye partnere, har Ase valgt at samarbejde med PHD.
Begge parter glæder sig til at tage markedsføringen til det næste niveau.
Om valget af PHD som mediebureau, siger Lise Villefrance, teamleder for marketing og loyalitet hos Ase:
– PHD har den digitalstrategiske indsigt, der skal til for til at understøtte vores ambitioner om en stærkere online performance. Derudover er bureauet solidt forankret i data og kan præsentere en overbevisende værktøjskasse. Netop dén kombination gør, at vi forventer en øget effekt af vores indsatser gennem samarbejdet med PHD.
Hos PHD uddyber Managing Director Claus Andersen:
– Ase har lagt vægt på nogle af vores kernekompetencer inden for de digitale discipliner og innovation. Derfor ser vi frem til et tæt og dynamisk samarbejde, hvor vi især skal have fokus på at omdanne data til indsigt og kommunikation.
– Vi har lovet at gøre en stor forskel for Ase, og det glæder vi os til at komme i gang med, slutter Claus Andersen.