Nu går Brandhouse ind i beton og cement. Efter en bureau-sondering i slutningen af 2005 har Aalborg Portland valgt Brandhouse som deres nye strategiske samarbejdspartner og vinket farvel til B10. I første omgang skal Brandhouse arbejde med Aalborg Portlands strategiske platform, før det tidligst i efteråret udmønter sig i ny kommunikation til BtB-markedet.
– Vi er lige startet på den strategiske proces, som skal sikre, at Aalborg Portland vedbliver med at vise vitalitet på det danske marked, og dermed forbliver markedsleder, siger direktør Peter Mahler Sørensen fra Brandhouse. I første omgang skal Brandhouse ind og se på Portlands brand-arkitektur, vision og mission. MSOL