Vanen tro lancerer Google en opgørelse over de mest sete reklamefilm på YouTube, når året går på hæld, og 2014 er ingen undtagelse.
Særligt et brand skiller sig ud.
Sportsbrandet Nike har sat sig solidt på de to første pladser med henholdsvis 100 mio. og 74 mio. visninger af to film med en stjernespækket besætning af fodboldspillerere, som i den ene film optræder i egen høje figur og den anden i animeret størrelse.
Næst efter fodboldspillere er det mest populære små hundehvalpe, som Budweiser – også bedre kendt som the Bud – meget passende anvender som gennemgående figur i deres reklamer.
Budweiser udmærker sig nemlig som det eneste andet brand med to placeringer i top 10, med henholdsvis en tredje- og niendeplads, der hver især har genereret 54 mio. og små 20 mio. visninger.
Se oversigten over de 10 bedste reklamefilm herunder.
#1 Nike Football – Winner Stays: 100.711.341 visninger
#2 Nike Football – The Last Game: 74.203.716 visninger
#3 Budweiser – “Puppy Love”: 54.322.089 visninger
#4 Always – Like A Girl: 53.563.781 visninger
#5 Devil’s Due – Devil Baby Attack: 49.565.852 visninger
#6 Duracell – Trust Your Power: 22.807.208 visninger
#7 Samsung Mobile – Then And Now: 22.174.204 visninger
#8 P&G – Thank You, Mom: 19.968.443 visninger
#9 Budweiser – Global Be(er) Responsible Day: 19.837.388 visninger
#10 Heineken – Routine Interruptions: 13.847.354 visninger