Slutspillet om titlen som Årets CMO er i fuld gang, og juryen har nu udvalgt de fem marketingprofiler, der er med i opløbet.

De nominerede optræder alle blandt de omkring 200 brancheprofiler, der er udvalgt til The M List 2021. 

Disse er derefter blevet skåret ned til en bruttoliste på 13, som juryen – der blandt andet består af tidligere vindere af prisen – nu har gennemgået med en tættekam. 

Og her er de så – i tilfældig rækkefølge – de fem nominerede til Årets CMO 2021:

  • Jacob Weinreich, Kommunikations- og Marketingdirektør, TV 2
  • Lena Dixen, Senior Vice President, LEGO System
  • Michael Gade, Marketing Director, JYSK
  • Lars Christian Lund, SVP, Business Development and Marketing, 3Shape
  • Lars Gudbrandsson, EVP & CMO, Digital Sales & Marketing, Bonnier Publications

Derfor er de videre

Dansk Markedsføring står i samarbejde med strategihuset NoA Consulting og headhunterbureauet Marcher Markholt bag prisen.

Og de fem udvalgte profiler får fra Marcher Markholt bl.a. følgende ord med på vejen frem mod titlen som Årets CMO:

Jacob Weinreich, Kommunikations- og Marketingdirektør, TV 2

Jacob Weinreich, Kommunikations- og Marketingdirektør, TV 2. Foto: PR.

– Jacob er en flerdimensionel CMO, som besidder lige dele struktur, handlekraft, finesse, overblik og empati, hvilke er egenskaber, der gennem tiden har gjort ham både hurtig til at træffe beslutninger samt til at sætte og lede et af Danmarks stærkeste marketingteams og inhouse-bureauer. 

– Jacobs marketingtyngde og hans gode ledelsesevner har givet både ham og TV 2 stor international anerkendelse, og værd at bemærke er også TV 2’s økonomiske resultater og seerforbrug, som begge har set flot fremgang det seneste år. 

– Jacob hyldes derfor med en sikker plads på både The M List 2021 og som en del af bruttofeltet til Årets CMO 2021.

Lena Dixen, Senior Vice President, LEGO System

Lena Dixen, Senior Vice President, LEGO System. Foto: PR.

– Lena Dixen har gennem sine 18 år hos LEGO vist, at hun både besidder det innovative drive og den ledelsesfaglige flair, der skal til for at sikre den danske legetøjskoncern vækst og fornyelse. 

–  2019 var et tungt år for den globale legetøjsindustri, men LEGO formåede alligevel at vinde markedsandele fra konkurrenterne og nåede en omsætning på 38,5 milliarder kroner, hvilket sikrede dem et overskud på 8,3 milliarder kroner. 

– For første gang er Lenas navn at finde på The M List, og i samme runde har hun sikret sig en flot plads på bruttofeltet til Årets CMO 2021. 

Michael Gade, Marketing Director, JYSK

Michael Gade, Marketing Director, JYSK. Foto: PR.

– Lige siden Michael i starten af 2014 indtog positionen som marketingdirektør, har JYSK kunnet bryste sig med en øget digital indsats i flere lande, en stigende kundestrøm til både webshop og fysiske butikker og en voksende omsætning. 

– Kastes der et blik på bare det seneste år, har den internationale retailkæde ydermere kunne fejre rebrandingen fra Dänisches Bettenlager til JYSK i Østrig og en flot salgsrekord med en øget ROMI på 11 procent.

– JYSK’s succes har det seneste år bekræftet, at Michael forstår at træffe de rigtige beslutninger på de rigtige tidspunkter, og det har ikke blot landet ham en plads på The M List 2021, men også sat ham direkte ind på bruttofeltet til Årets CMO 2021.

Lars Christian Lund, Senior VP, Corporate Business Development & Marketing, 3Shape

Lars Christian Lund, SVP, Business Development and Marketing, 3Shape. Foto: PR.

– Uanset om det gælder nye måder at skabe forretningsvækst eller at optimere og omlægge marketingstrategier, er tæt samarbejde, agil ledelse og teknisk finesse Lars’ omdrejningspunkt. 

– Han kommer med et fagligt stærkt marketingfundament, skarpe analytiske færdigheder og et vedholdent kundefokus, hvilket i dag har markeret ham som en CMO, der dækker en bred vifte af kvalifikationer inden for både salg, marketing, ledelse, forretningsudvikling og forandringsledelse. 

– Hans tilgang er praktisk og resultatorienteret – og altid med et positivt syn på tingene – og for dette, samt for 3Shapes fortsatte stigende vækst, er han igen i år både at finde på The M List og på bruttofeltet over landets skarpeste CMO’s.

Lars Gudbrandsson, EVP & CMO, Digital Sales & Marketing, Bonnier Publications

Lars Gudbrandsson, EVP & CMO, Digital Sales & Marketing, Bonnier Publications. Foto: PR.

– Med en opvækst hos nogle af landets største teleselskaber er Lars digital helt ind til benet, og han har taget sin datadrevne tilgang med til Nordens største magasinudgiver, hvor han har vist sin flair for at omsætte dette til tydelige kommercielle marketing- og digitale produkter.

– Det har bl.a. resulteret i et nyt data setup, som har bidraget til et EBITA-løft på 11,7 procent i 2019, muligheden for at abonnere digitalt på Illustreret Videnskab, med 125.000 nye abonnenter til følge, tre nomineringer ved Danish Digital Award samt at Bonniers lønsomhed fortsat er blandt de højeste i branchen. 

Juryen ved Årets CMO 2021

– Jakob Bernhard Knudsen Managing Director, SVP, Head of Commercial Operations Europe (juryformand)
– Anders Rene Jensen, CMO, Rema 1000, vinder 2015
– Tore Pein Jensen Global CMO & Managing Director, EMEA at KAYAK – vinder 2016
– Hanne Søndergaard, CMO Arla Foods – vinder 2019
– Michala Svane, Senior Vice President Sales & Marketing – vinder 2020
– Mikael Jørgensen, CEO &Co. – Partner på Årets CMO & The M List
– Morten Kjær- managing partner, NoA Consulting
– Klaus Markholt-Hansen, Partner, Marcher Markholt
– Thomas Wahl, CEO Dansk Markedsføring

– Han er en CMO, som både tør og udfordrer den gængse marketingtilgang i mediebranchen og samtidig løfter digitale indsatser op på et nytænkende og profitskabende niveau. For dette fortjener Lars anerkendelse i branchen såvel en plads på årets CMO-bruttoliste.

Det sker der videre

De fem udvalgte profiler skal nu igennem et større assessment-forløb, der blandt andet består af udarbejdelsen af en udvidet personlighedsprofil og en talent-test. 

Dertil kommer en robustheds- og logik-test, en faglig selv-assessment, og en motivation for, hvorfor vedkommende bør vælges som Årets CMO.

Årets CMO kåres 29. januar 2021.

Det sker samtidig med, at Dansk Markedsføring fejrer lanceringen af The M List 2021 og The M Talents 2021.