Da Cannes Lions åbnede for 2026-udgaven, var antallet af danske shortlister nået op til foreløbig 21. Senere samme dag kom så den første danske løve ved årets kreativitetsfestival. 

Løven i bronze – i Outdoor-kategorien – tilfaldt Waoo-casen ”Wifi Invasion”, skabt i samarbejde med Uncle Grey. Rygraden i kampagnen var de navne, som folk giver deres wifi-netværk. 

Berit Grant Larsen, der er marketingchef hos Waoo, oplyser, at da Waoo blev landsdækkende, ønskede koncernen at fortælle historien på en måde, der skilte sig ud fra den traditionelle kommunikation i telebranchen, hvor fokus ofte er pris og produkt. 

”Vi tog i stedet udgangspunkt i en enkel, men stærk indsigt: Når mennesker leder efter et wifi-netværk på deres telefon eller computer, bliver de samtidig eksponeret for navnene på alle de netværk, der findes i nærheden. Løsningen blev ”wifi invasion” – en kampagne, hvor vores kunder blev brandambassadører ved at omdøbe deres wifi-netværk til kreative og opsigtsvækkende budskaber,” skriver Berit Grant Larsen.

Resultatet blev navne som ‘Waoo_virker_mens_du_leder”, ”Skift_til_lynhurtigt_Waoo_internet” og ”Hej_nabo_skift_til_Waoo”, der ifølge marketingchefen skabte ”nysgerrighed og samtaler i nabolag over hele landet”.

Kampagnen blev skabt i samarbejde mellem Uncle Grey, WPP Media og interne tekniske kræfter hos Waoo og omfattede bl.a. influencer-samarbejder og konkurrencer. 

Waoo og Uncle Grey har fælles Cannes-historik

Sidse Bæk Andersen, der er brand manager hos Waoo, supplerer: 

”Wifi Invasion begyndte med en lille observation af menneskelig adfærd, men voksede til en kampagne, der viste, hvordan kreativitet kan skabe værdi langt ud over det mediebudget, man har til rådighed.”

Waoo og Uncle Grey har gode minder fra Cannes Lions. Sidste år blev det til to shortlister for Wifi Invasion, i 2024 blev det også to shortlister for samarbejdet, og i 2023 vandt parterne en bronzeløve. 

Det er samtiden forklaringen på, hvorfor Lars Samuelsen, der er creative chairman i Uncle Grey, bruger det lille ord ”igen”, når anerkendelsen skal kommenteres: 

”Det er en fornøjelse at arbejde med et brand som Waoo, der gennem mange år har haft mod på at forfølge utraditionelle ideer og innovation, der både overrasker og begejstre. Gang på gang har de dygtige folk hos Waoo været åbne for at se på kategorien med friske øjne, og det har nu igen givet pote ved Cannes Lions.”

OVERBLIK: DANSKE CANNES LIONS-PRÆSTATIONER 2026

LØVER

BRONZE

OUTDOOR 

WiFi Invasion
Waoo
Uncle Grey
Ambient Outdoor

SHORTLISTER

BRAND EXPERIENCE & ACTIVATION

Lego Formula 1 Season & Drivers’ Parade
The Lego Group
Our Lego Agency m.fl.
Live Brand Experience or Activation  

Signs of Unity
Carlsberg
Fold7 og Carlsberg
Social Behaviour

Self Navigating Cars
Visit Faroe Islands
Mensch og Sansir
Social Behaviour

DESIGN

The Volvo Safety Standard
Volvo Cars
AKQA Sverige, AKQA Danmark, m.fl.
Rebrand/Refresh of an Existing Brand

The Volvo Safety Standard
Volvo Cars
AKQA Sverige, AKQA Danmark, m.fl
Brand Collateral

DIGITAL CRAFT

Speed Shields
KXNGS
Uncle Grey
Native & Built-In Feature Integration

ENTERTAINMENT LIONS FOR SPORT

Lego Formula 1 Drivers Parade
The Lego Group
Our Lego Agency m.fl.
Sports Live Experience

Everyone wants a Piece
The Lego Group
Our Lego Agency, W+K, Amsterdam, m.fl.
Partnerships with Sports Talent

FILM CRAFT

Hello, is it play you’re looking for?
The Lego Group
Our Lego Agency /Keep it stupid Simple m.fl.
Use of Licensed/Adapted Music

Hello, is it play you’re looking for?
The Lego Group
Our Lego Agency /Keep it stupid Simple m.fl.
Animation

MEDIA

Lego Formula 1 Drivers Parade
The Lego Group
Our Lego Agency m.fl.
Use of Events & Stunts

PR

The Real Unreal
Icelandair
Kubbco Cph, m.fl.
Content Discovery & Amplification

Lego Formula 1 Drivers Parade
The Lego Group
Our Lego Agency m.fl
Use of Events & Stunts

Self Navigating Cars
Visit Faroe Islands
Mensch og Sansir
Social Behaviour

SOCIAL & CREATOR

Everyone wants a Piece
The Lego Group
Our Lego Agency, W+K, Amsterdam, m.fl.
Organic Reach & Influence

Everyone wants a Piece
The Lego Group
Our Lego Agency, W+K, Amsterdam, m.fl.
Social Film

Everyone wants a Piece
The Lego Group
Our Lego Agency, W+K, Amsterdam, m.fl.
Co-Creation & User Generated Content

OUTDOOR 

WiFi Invasion
Waoo
Uncle Grey
Ambient Outdoor

Lego Formula 1
The Lego Group
Our Lego Agency m.fl.
Live Advertising and Events

INNOVATION

Lego Smart Play
The Lego Group
Our Lego Agency, Cambridge Consultants
Product Innovation

Lego Smart Play
The Lego Group
Our Lego Agency, Cambridge Consultants
Technology

Cannes Lions-kategorierne Glass: The Lion for Change, The Dan Wieden Titanium Lion, Audio & Radio, Creative B2B, Creative Brand, Direct, Entertainment, Entertainment for Music, Entertainment for Gaming, Health & Wellness, Industry Craft, Pharma, Print & Publishing og Creative Data har også offentliggjort shortlister. Her er der ingen officielle danske nominerede.