Det blev Sprite Zero – No Sugar No Bulls… der blev kåret til årets internetkampagne. Kampagnen vandt også bannerprisen og synergiprisen.
Juryen fremhævede især kampagnens overraskelseselement og mod.
”Det er en kampagne, der leger med sandheden. Den giver sig ud for at være noget, den i virkeligheden ikke er. (…) Samtidig udviser kampagnen et mod, som ikke så mange har”.
Rasmus Petersen og Lasse Hinke, der begge er kreative fra Saatchi & Saatchi var svært tilfredse med at have været med til at vinde Årets Internet Award. Begge pegede de på, størrelsen af kampagnen og dens mange forskellige platforme, som en af de store udfordringer.
– Kampagnen har gjort det godt i udlandet, og nu får den så opmærksomhed herhjemme også. Det er vi selvfølgelig glade for, sagde Lasse Hinke.
De blev rørende enige om, at det skulle blive godt at smage på champagnen, som fulgte med prisen.
Glæden blev delt af Martin Schultz, der er Strategic Manager og partner hos Plant.
– På vegne af hele bureauet tror jeg godt, jeg kan sige, at det er fedt at komme på tavlen. Det er en anerkendelse af, at vi gør et eller andet rigtigt, sagde han.
Vinderen blev præsenteret af juryformand Per Pedersen fra Uncle.
De andre nominerede i kategorien var Business(wo)maan/Business Danmark, Messenger Playground/MSN Microsoft, Miracle Whip – “Fyr den fede”/Kraft Foods, Blivcityman.nu/Citymail og FOX/Volkswagen.
Se overrækkelsen af Årets Internet Award
her.
Se kampagnen
her.
ac/sm