Den 49-årige nye administrerende direktør i A.P. Møller-Mærsk Nils Smedegaard Andersen er kåret som Årets Leder 2007. Prisen blev overrakt i forbindelse med ledelseskonferencen Ledelsens Dag i Bella Center.Nils Smedegaard Andersen modtog prisen dagen efter, at han tiltrådte som ny administrerende direktør i A.P. Møller-Mærsk efter en årrække som koncernchef i Carlsberg. Ved sin tiltrædelse lovede Nils Smedegaard Andersen en større åbenhed i koncernens kommunikation:
– Jeg synes, at virksomheden er på vej mod større åbenhed, og den udvikling vil fortsætte. Det er simpelthen naturgivent, at erhvervsvirksomheder åbner sig mere op. Og det vil vi også gøre, men vi vil selvfølgelig gøre det i et tempo, sagde Smedegaard Andersen, der også påpegede, at tiltaleformen er ’du’ og ikke ’De’.
cwl