Torsdag formiddag uddelte mediebureauet Mindshare for ottende gang sin Purple People Award.
Det skete ved et arrangement i Mogens Dahls Koncertsal, hvor knap 120 folk fra mediebranchen var samlet. Purple People Award er en anerkendt pris blandt mediesælgerne og går til den mediesælger som udmærker sig bedst inden for kriterierne professionalisme, samarbejdsevne, fleksibilitet, service-minded, kreativitet og proaktivitet.
Prisen er med andre ord en anerkendelse af mediebureauets vigtigste samarbejdspartnere – mediesælgeren.
Fem personer var nomineret til prisen:

  • Thomas Hervø, Egmont Serieforlaget
  • Lennart Le Févre, Aller Media
  • Jan-Ulrich Otto, Chili Group
  • Morten Nøhr Laursen, Ekstra Bladet
  • Jesper Lehmann, City Reklame

Og det var altså Jan-Ulrich Otto fra Chili Group, der havde haft det tungeste tråd og i år kunne løfte det lilla trofæ og modtage rejsegavekortet på 10.000 kroner.
Thomas Hervø, Egmont Serieforlaget, Lennart Le Févre, Aller Media, Jan-Ulrich Otto, Chili Group, Morten Nøhr Laursen, Ekstra Bladet samt Jesper Lehmann, City Reklame. I år gik prisen til Jan-Ulrich Otto, Chili Group som stolt fik Purple People statuetten og et rejsegavekort på 10.000 kr.
I motiveringen for valget af Jan-Ulrich Otto hed det blandt andet:
”Som samarbejdspartner er Jan-Ulrich altid ærlig, aldrig tilbageholdende for at give sinmening til kende, så konceptet tilpasses det rette medie og målgruppe. Der er fra Jan-Ulrichs side fuldansvarsfølelse, når projekterne kører – faktisk i en sådan grad, at man til tider kan komme i tvivl, om han nu egentlig også arbejder hos Mindshare.”
Og videre:
”Jan-Ulrich har virkelig forstået at udfylde rollen som den perfekte projektleder mellem Mindshare og annoncør. Chili Group har givet ’”de gamle mediehuse” baghjul i forhold til at kunne samarbejde på content. Det er i høj grad Jan-Ulrichs fortjeneste.”