Det amerikanske bryggeri Dogfish Head har mildest talt tænkt ud af boksen, og sendt en 11 minutter lang reklamefilm ud i verden.
Filmens længde er i sig selv ikke noget særligt, men det er handlingen og de medvirkende derimod.
Hovedrollerne spilles nemlig af den i indie-musikverdenen højt beskattede Will Oldham, også kendt som Bonnie ”Prince” Billy, der som journalisten Jonathan Smart er i færd med at interviewe bryggeriets brygmester.
Som naturligvis er en robot à la en b-film fra 1954 og i øvrigt spilles af Dogfish Heads grundlægger Sam Calagione.
Robotten fortæller blandt andet, at dejligt øl sagtens kan brygges af kolde maskiner, og at skærmene i lokalet ikke er dens stamtræ, men derimod hovedcomputerne, der er essentielle for brygningen af øl.
Tak til adfreak.com for at finde denne sære film frem.