Den internationale pris gives hvert år til de bureauer, hvis hjemmeside skiller sig ud.
Mere end 2.400 hjemmesider fra 45 lande var tilmeldt de forskellige kategorier, og vurderes af professionelle fra både medie- og reklamebranchen.
Blandt andet vurderes design, innovation, indhold, teknologi, interaktivitet, tekstforfatning og brugervenlighed.
Ennovator Marketings hjemmeside fik høje karakterer for design og innovation, og det ser kreativ direktør i Ennovator Marketing, Klaus Sommer Paulsen, som et blåstempel i verdensklasse:
– Vi beviser med denne pris og vores tidligere hædersbevisning fra Webby Awards, at vi kan have lige så gode idéer som de internationale bureauer, og det understreger vores specialkompetencer på det kreative område inden for digitale medier.