Kunsten er ikke længere at kunne det hele, men at kunne arbejde med den lille forskel, der får et produkts kunder til at se og forstå den store fordel. Sådan lyder begrundelsen fra reklamebureauet BrandWise og forståelsesbureauet minuskel for at lægge de to århusianske bureauer sammen.
– Problemet med de fleste reklamer i vore dage er, at de bliver valgt til som rene mediekanaler for at give synlighed, uden at der tænkes meget over, om selve mediet nu også spiller sammen med produktets fordel og modtagerens behov til at skabe en forståelse. Det er nemlig først, når forståelsen indfinder sig hos modtageren, vi kan sige, at man har skabt en kommunikation, siger minuskels direktør og indehaver Jimmy Mørup.
Planen er ifølge Jimmy Mørup at kombinere de to bureauers særskilte specialer.
– BrandWise har været dygtige til at visualisere konkrete fordele og selv komplekse budskaber på en let og lækker måde, og det komplementerer fint minuskels skarpe strategi, detaljerede produktforståelse og sikre produktionsstyring, siger han.
De to bureauer fortsætter samlet under navnet minuskel Efter sammenlægningen af de to
De fleste BrandWise-medarbejdere fortsætter i den nye konstellation, der fortsætter under navnet minuskel. Det gælder også Rune Johansen, som var kreativ direktør i BrandWise. En titel han også får hos minuskel.
sm