Et opsigtsvækkende comeback er på vej i det aarhusianske erhvervsliv, skriver Børsen.
Det økonomiske klemte Essex Invest har for nuværende godt seks mia. kr. tilbage i ejendomsporteføljer, og det er her, at den tidligere byggematador Peter Halvorsen ifølge Børsens oplysninger er tiltænkt en rolle med en ledelsesfunktion med lovning om et økonomisk udbytte, afhængig af værditilvæksten i selskaberne.
Dermed er Peter Halvorsens rolle inden for fast ejendom tilsyneladende langtfra udspillet, trods bankernes totale kontrol med Essex Invest igennem de seneste år.
Danskeren Christian Lindekilde er direktør i schweizerbanken UBS i en division med speciale i internationale investeringer for velhavere, og ifølge Børsen har han i den forbindelse præsenteret internationale investeringsfonde for mulighederne i Essex’ tilbageværende ejendomsportefølje.
Børsen