Betalings-tv er defacto indført i Danmark. Det kommercielle tv-marked er i langt højere grad abonnements-drevet end reklame-drevet. Mens reklame-omsætningen siden 1998 er steget blot 20 pct. til ca. 1,8 mia. kr. sidste år, så er abonnements-betalingen i samme periode nærmest eksploderet, og udgør i dag et sted mellem 2 og 2,5 mia. kr..
Det viser et estimat, som Carat har lavet. Der er ikke officielle opgørelser over, hvor meget danskerne betaler for at se tv, så tallet er stykket sammen på basis af en række forskellige kilder, og omfatter først og fremmest, hvad man kan kalde for de små abonnementer – d.v.s. de typisk 5-15 kr. om måneden, der opkræves for at se kanaler som TV3, 3+, TvDanmark 1 og TV2 Zulu. Tallet omfatter således ikke de store abonneme nter, hvor man betaler 100 kr. eller mere om måneden for en filmkanal.
– Omsætningen på de store abonnementer kender vi ikke, og de har været på markedet i en del år. Der er således ikke noget, der tyder på, at det er her, den store udvikling foregår. Det er der til gengæld på de små abonnementer. TV3 satte skub i udviklingen i forbindelse med overtagelsen af rettighederne til dansk fodbold i 1997/98, men før da var der kun ganske få og små abonnementer. Væksten har helt sikkert været meget betydelig – formodentlig er der mindst tale om en fordobling, hvor reklamemarkedet i samme periode kun er vokset med 20 pct. Og der er mere at hente på dette marked. Kan man finde et hul i markedet, så er der fortsat potentiale, og jeg tror, at markedet kommer til at vokse yderligere, siger Mikael Ostenfeld fra Carat, der producerer Tv Markedets Nøgletal til Markedsføring.

Vækstpotentiale

Markedet for småabonnementer er desuden karakteriseret ved, at tv-stationerne ikke skal ud og sælge til hver enkelt bruger. Aft alerne skal indgås med distributører som TDC Kabel-tv, Telia Stofa, Canal Digital og andre, som så opkræver en samlet abonnements-afgift for hele pakken. Kommer danske tv-stationer med nye interessante kanaler – som f.eks. TV2 Charlie – er det næppe svært at foretage en lille forhøjelse af prisen samtidig med, at man stritter en perifer udenlandsk kanal ud til fordel for en dansk profileret kanal.
Mikael Ostenfeld mener således, at TV2’s nye kanal er et helt logisk skridt.
– Reklameindtægterne kan ikke finansiere udviklingen af tv-markedet. Var det alene op til dem, så havde vi ikke mere end højst to kommercielle stationer i konkurrence med Danmarks Radio. Det er småabonnementerne der har medvirket til at finansiere de store og interessante rettigheder, og der er ingen vej uden om betalings-tv – hvis tv-stationerne vil søge at udvide markedet, siger Mikael Ostenfeld.
Han tilføjer videre, at det vil være rigtig interessant at finde ud af, hvordan omsætningen på småabonnementer deles mellem stationerne og di stributørerne. Det er dog tal, som er vanskeligt tilgængelige. Men når TV2 i løbet af foråret kommer med 2003-regnskabet, kan der være en chance for at komme lidt tættere på, hvis stationen i sit regnskab for 2003 udspecificerer, hvad man har opnået af betaling for TV2 Zulu, der overgik til betalingskanal ved indgangen til 2003.
Til de 2-2,5 mia. kr., Mikael Ostenfeld estimerer småabonnementerne til, skal så lægges de store abonnementer samt licensen (ca. 4,25 mia. kr. incl. moms og betalingen for radiodelen af DR). Desuden opkræver distributørerne også penge til administration og udbygning af deres systemer. Den samlede regning til danskerne for dagens tv-udbud er således på mindst 5,5 mia. kr., og dermed overgår den f.eks. dagbladenes samlede avissalg, der i 2002 var på ca. 4 mia. kr. Dagbladenes oplagsfald er i øvrigt accelereret siden lige netop 1998, hvor TV3 satte skub i udviklingen af betalings-tv.

Big Brother skuffer

I opgørelsen over februar gør DR sig fortsat stærkt bemærket. Krøniken har sl ået alle seer-rekorder og indtager nu de to første pladser på All-time-high listen, og DR kunne i februar glæde sig over at være større end TV2.
På det kommercielle marked skete der ikke de store bevægelser. Største taber var TvDanmark, som således har hårdt brug for nogle seer-succeser. Big Brother startede ved indgangen til marts og indgår således ikke i tallet. Men at dømme på starten, så bliver der ikke meget at hente for TvDanmark. Konceptet er startet meget svagt med seertal på 70-80.000 – væsentligt under sidste gang, stationen sendte Big Brother.
– Når man kigger på castingen kan det virke som om, man har forsøgt at gøre programmet bredere i forhold til det snævert ungdomsfikserede. Starten ligner dog et flop – i hvert fald kan den umuligt leve op til TvDanmarks forventninger. Det må være et stort problem for stationen, som her i marts skal markedsføre relanceringen af de to kanaler, der træder i kraft d. 4. april. Big Brother har skullet bringe kunder ind i “butikken”, som man så har kunnet fortæll e om relanceringen, siger Mikael Ostenfeld.