I det sidste halve år har Henrik J. Hansen som direktør i ACNielsen AIM måttet bruge en stor del af sin tid på den salgsproces, der har været i gang Men moderkoncernen VNU har nu droppet at sælge analyseinstituttet, og derfor befinder det sig lige nu midt i en brydningstid.
Selv siger Henrik J. Hansen om sin afgang:
– Jeg har fået et fremragende tilbud om at blive adm. dir. for Gallup, og jeg er glad for at vende tilbage. Men samtidig er der en ny strategisk situation for ACNielsen som følge af, at salget nu er droppet, og jeg syntes ikke, jeg er den rigtige til den opgave, der venter.
Han bliver ikke umiddelbart erstattet. ACNielsen AIMs consumer research køres videre af de hidtidige underdirektører, der er: Eva Jakobsen, Irene Iversen, Jette Kierkegaard og Claus Gersdorff. De fire får så nordic area manager Risto Maila for bordenden.
ACNielsen AIM har ikke umiddelbart nogen kommentarer til Henrik Hansens afgang.
– I og med VNU har besluttet at beholde selskabet, så er der en tro på, at forretningen kan udvikles. Derfor er der i gang med at ske nogle ændringer, som bl.a. omfatter en stigende europæisk integration med inspiration fra Asia Pacific. Men hvor den proces ender – det kan vi ikke udtale os om på nuværende tidspunkt, siger Eva Jakobsen. fin