KLUMME: Adam Kleinberg postede tidligere på ugen et indlæg på AdAge under titlen “Why Ad Tech Is the Worst Thing That Ever Happened to Advertising”.
Indlægget beskriver udfordringerne ved reklameteknologi og det vilde vesten, som datadrevet bannerannoncering, click-bait annoncer og til dels native advertising har udviklet sig til at være.
Kleinberg anerkender fuldt ud mulighederne i databrugen, men sammenligner det samtidig på amerikansk manér med det at bære våben: Gode til at forsvare dit hjem og gå på jagt med, men livsfarlige i hænderne på de forkerte.
Sidstnævnte fylder desværre langt størstedelen af fladen, og forbrugernes holdning er til at tage og føle på. Flere og flere søger redskaber, der kan begrænse eller helt afskære dem fra at blive eksponeret for digitale reklamebudskaber. Populært kaldet ad blocking.
Og udbredelsen af ad blocking er ikke længere et nichefænomen – heller ikke i Danmark.
Vi vil ikke have dem
Ifølge et tal, der for nyligt blev nævnt i en artikel på Markedsføring, skulle hele 25 pct. af danskerne efter sigende have benyttet sig af ad blocking i 2015. En fjerdedel af befolkningen forsøger altså helt bevidst at undgå digitale reklamer.
Sammenholdt med det faktum, at næsten halvdelen af alle husstande i Danmark også siger ”Nej tak til reklamer” på postkassen, tegner der sig et tydeligt mønster, der giver klare udfordringer for den måde, vi arbejder med reklame og markedsføring på.
For den etablerede mediebranche er det klart, at ad blocking på den korte bane er en gevaldig udfordring. Langt over halvdelen af alle mediekroner investeres stadig i push-medier, og dermed trækkes tæppet hastigt væk under det, som traditionelt har været det bærende element i forretningsmodellen.
Omvendt rummer udviklingen masser af perspektiver for de bureauer og annoncører, der forstår de nye spilleregler og evner at engagere og aktivere forbrugeren på en anderledes og respektfuld måde.
Nye spillere dukker op
For de der har evnerne er det nye medielandskab med andre ord en kreativ legeplads af muligheder for at sammentænke medie og idé.
En af mulighederne er gennem samarbejder med YouTubers, bloggers og instagrammers, der som de nye mediestjerner står med et direkte, ægte, troværdigt og magtfuldt talerør til forbrugerne.
Alene i Danmark har flere af disse influencers mange hundredtusinde loyale følgere, og har på den måde udviklet sig til små selvstændige mediekraftcentre.
Nøgleordene er samarbejde og kreativitet, for modsat traditionel digital annoncering er de nye ”annoncørers” værdi bundet op på forholdet til deres publikum. En relation funderet på troværdighed og kvaliteten af det indhold, de leverer.
Det stiller nye krav til brands, der i højere grad skal være villige til at slippe kontrollen.
Og det stiller krav til de kreative bureauer, der skal indstille sig på at lægge ”not invented here”-filosofien på hylden og i stedet med åbent sind kaste sig ud i co-creation med uvante samarbejdspartnere.
Det kræver en omstillingsparathed – men for de der formår at gribe stafetten, er det kun idérigdommen og samarbejdsevnen, der sætter grænserne.