Manchester United, Chelsea, Real Madrid og Juventus har deres helt egne modstandere på græsplænerne, og det har Adidas sandelig også:
De første brands skal vinde ligaer og trofæer, det sidste brand vinde markedsandele… ikke mindst fra Nike. Og hvor Nike satser på at dyrke personerne i deres partnerklubber, går Adidas til stålet ud fra kollektivet.
Det er det britiske bureau Iris Worldwide, der mener, at de er klinisk renset for bullshit, der har skabt strategien sammen med Adidas under konceptet #BetheDifference. Og det indikerer, at klubbernes kollektive styrke er det, fansene vil have, og købe ind i.
De fire nævnte klubber er allerede i gang, og retningen ser ud til at være rigtig. Sæson-launchen af Adidas’ Manchester United produkterne er flere steder 200 pct. over sidste års sæsonåbning.
Adidas råder over seks ud af verdens top-10 fodboldklubber, og Milan og Bayern München følger snart efter. Anvendelsen af #BetheDifference er ikke et entydigt koncept, men rulles ud med forskelligt indhold i klubberne.
Hos Mancher United hedder det ”Break Expectations”, hos Real Madrid ”Only Perfect Counts” og hos Juventus ”Our Way or No Way”.
Adidas lægger ikke skjul på, at ”det er intentionen, at vi skal gøre klubbernes fans til Adidas-fans,” lyder det fra Steve Marks, en af Adidas’ mange marketingchefer.
Manchester United fans kan læse mere her.
Er du interesseret i den overordnede historie, læs her.