Et af verdens største sportsbrands, Adidas, har for første gang nogen sinde valgt at samle hele sin mediehåndtering hos kun et enkelt bureau. Det gælder for både Adidas og Reebok, og valget er faldet på Mediacom. Samarbejder starter allerede i denne måned.
Skiftet vil ramme en række forskellige bureauer, hvor Carat springer mest i øjnene, fordi bureauet i 20 år har håndteret Adidas i USA og Storbritanien.
Hvilken betydning det får i Norden står endnu ikke klart,
– Vi er oprigtigt begejstrede for, at Adidas har valgt MediaCom – i særdeleshed, når det sker ud fra ambitionen om at finde ét bureau, der kan håndtere alle media-facetter overalt på kloden. Aftalen er endnu så ny, at der er for tidligt at sige, hvordan Adidas skal køre i Danmark og i Norden, siger Mediacoms CEO i København, Morten Kristensen.
Valget af MediaCom har fundet sted oven på en pitch, der var omfattende – ikke blot geografisk, men også i dybden. MediaCom skal arbejde på alle platforme, og opretter to hubs for det globale budget: I London for Adidas og i New York for Reebok.
“Det er vores mission at være den bedste sports-virksomhed i verden. For at ramme det punkt skal vi have det rette hold med os. Forbruger-forankrede, digitalt fokuserede og konstant i gang med at skabe det nye. Det er sådan, vi i Adidas og Reebok fungerer, og vi er glade for at finde de samme drivere hos vores nye bureau-partner, MediaCom. Vi ser frem til innovative måder at nå og engagere vores forbrugere, siger Jocelyn Robiot, Senior Vice President Marketing hos Adidas.
Creating the New er koncentreret om tre strategiske valg: Speed, Cities og Open Source – alle tre kanaliseret ud fra den samme tilgang: At man gennem sport kan forandre liv.
Speed skal i denne sammenhæng forstås som en media-implementering, der er hurtigere end nogensinde, Cities fokuserer på kultur- og handels-knudepunkter, mens Open Source skal fyre op under innovationen.