Den lille online-tjeneste Adius.dk, der blev lanceret før sommerferien, har vundet fodfæste. Tjenesten, der forbinder marketingchefer med bureauerne, har fået 120 betalende bureauer, der er villige til at spendere 7.600 kroner for at komme i kontakt med de marketingchefer, der har uløste opgaver på bordpladen.
På Adius.dk findes fx lige nu ca. 80 konkrete opgaver, som mangler leverandører. Opgaverne varierer lige fra globale re-branding strategier, oversættelsesopgaver på 19 sprog, avancerede distributionsopgaver, opbyggelse af Magento Webshops og udvikling af Apps, til trykning af store kataloger.
For nyligt blev lukket en ordre på trykning af 260.000 kataloger til et globalt consumer brand indenfor elektronik.
– Kundens eksisterende leverandør ringede straks ind til os og bad om et medlemskab, da virksomhedens marketingchef havde orienteret ham om, at alle opgaver fremover ville blive lagt på Adius, siger Heine Larsen, salgschef i Adius.
– Dette bliver vi naturligvis glade for, men vi bliver endnu mere glade og stolte, når en marketingchef fortæller os, at hun har adviseret sin receptionist om fremover at henvise indgående sælgeropkald til deres profil på Adius.dk, tilføjer Mogens Sejer Iversen, ejeren af tjenesten.
Adius grundpræmis er, at enhver marketingansvarlig ønsker at minimere antallet af ukvalificerede cold-calls i dagligdagen. Omvendt er det enhver sælgers lod at tage kontakter i marken. Problemet er, at sælgeren reelt ikke har en kinamands chance for at vurdere, om det giver mening at forstyrre den pågældende marketingchef med en henvendelse.
Taberne i dette spil er både den marketingansvarlige, som bruger uforholdsmæssigt mange ressourcer på at holde sælgerne fra kroppen, og sælgeren, som tvinges til at indtage rollen som det forstyrrende element, der ikke har forståelse for kundens udgangspunkt.
Adius.dk er løsningen, mener Mogens Sejer Iversen, der påpeger, at marketingansvarlige kan oprette deres profiler og liste behovene uden beregning.