Efterårets undersøgelse af det italienske marked, har nu for alvor båret frugt.
Italienerne Donato Russo og Maurizio Silvestris har i fælleskab stiftet adServing Italia og har betalt 500.000 Euro eller, hvad der svarer til mere end 3,7 millioner kroner for agenturet.
Indtægten vil indgå i adServing International A/S andet halvår, men vil ikke påvirke ledelsens tidligere udmeldte prognose for henholdsvis omsætning og overskud,
da salget af agenturet har været ventet.
Den italienske duo har allerede indgået konkrete aftaler om udlejning og servicering af annoncesystemer.
– Arbejdet med at teste markedet i Italien har været positivt og med en flot respons. Vi glæder os over, at vores samarbejdspartnere har samme holdning og ser frem til et godt langsigtet samarbejde, som vi forventer, vil blive profitabelt for begge parter, siger administrerende direktør Jesper Møller, adServing International.
– Vi kommer til det italienske marked med en god timing. Produktet virker godt, og det er positivt, at adServing International A/S er en skandinavisk virksomhed, da det skaber troværdighed i sig selv. Vi forventer os en del indsalgsarbejde. Det er en proces, som vi allerede har startet, og som vi vil fortsætte med at intensivere, siger Donato Russo, adServing Italia.
AdServing Internationals annoncesystemer til håndtering af online-annoncer og anden digital annoncehåndtering anvendes i dag i 12 europæiske lande, men målet er 25 i 2010.
Virksomheden har agenturer i Danmark, Sverige, Island, Holland, England og salgsaktiviteter i Finland.