Hvert år udpeger det anerkendte magasin Campaign – i samarbejde med thenetworkone – de førende uafhængige bureauer i verden og i år er der et danske bureau mellem de udvalgte.
Det er Advance, der er kommet i fornemt selskab, og æren glæder naturligt nok på bureauet:
– Vi er rigtig glade for at være udvalgt i år. Vi oplever generelt en stigende interesse – også internationalt – for vores arbejde, og noget af det, der skaber respekt omkring os, er netop at vi i dag arbejder så internationalt, som vi gør, siger Claus Wittenborg, der er adm. direktør og partner hos Advance, og tilføjer:
– 80 procent af , vi laver hos Advance i dag, bruges uden for landets grænser. Samtidig har vores mangeårige relation til bl.a. LEGO, Johnson & Johnson og Coloplast dokumenteret en evne til både at forstå kunderens forretning og deres målgruppers virkelighed.
Ros til danskere
Advance har gennem de seneste fem år været en del af det internationale netværk, der hører til i London, og om valget af Advance i år siger Paul Squirrell, der er Director hos thenetworkone:
– Advance udmærker sig ved at have en evne til at udvikle kunderelationerne og ”gå internationalt” sammen med deres kunder. Samtidig har de det spændende perspektiv på deres arbejde, at de – i en tid med uanede muligheder for brands – har en stærk tro på, at det handler om at forstå brandets kerne for så at vælge de rigtige muligheder. I en tid med fokus på kortsigtede gevinster kan mange brands og bureauer lære noget af den tilgang, lyder det fra Paul Squirrell.
Netværk med muligheder
Netværket omfatter omkring 1000 selvstændige bureauer fordelt over hele verden – og man ser sig selv som en alternativ løsning til internationale brands, som arbejder på mange markeder.
– Vi har bl.a. brugt den løsning for Johnson & Johnson og ser et stort potentiale for gennem netværket også at hjælpe danske internationale virksomheder, som ofte har det svært i de store internationale netværk, siger Claus Wittenborg og tilføjer, at fordelen er ret klar:
– Vi kan sammen med kunden lave en helt skræddersyet løsning, fordi der i mange markeder er mange bureauer at vælge imellem. Og er der markeder, som har speciel betydning for kunden kan vi tilbyde en løsning med et lille, snævert set-up.
Du kan hente Campaigns kårings-tillæg her.