Den daglige nyhedsstrøm er for mange medier en kærkommen lejlighed til at lade tegnere og grafikere fremstille et satirisk apropos med deres skarpe redskaber.

Denne kunstart har også reklamemanden Carmichael Billingsley for egen regning og risiko og under navnet ”Comicus & Co” kastet sig ud i, og det er gennem tiden resulteret i indtil flere ironisk-humoristiske kommentarer til dagens politiske, erhvervsmæssige, sportslige eller brand-relaterede hændelser.

Vi har her på Markedsføring tidligere bragt eksempler på satiretegningerne – fx da Billingsley tog året 2013 under kærlig behandling, og hvor bl.a. Danske Bank, Carlsberg, SKAT, Vestas og McDonald’s måtte stå for skud.

Flere af de nævnte dukker sjovt nok igen op i den nyeste samling af illustrationer, der byder på illustrative kommentarer til begivenheder fra januar til i dag – herunder Se & Hør-sagen, Venstre og Lars Løkke samt DSB, McDonald’s og senest L’Easy.

Du kan se et udvalg af 2014-tegningerne i PDF-filen nedenfor.