Så er juryen ved årets Advertising Effectiveness Awards klar med shortlisten, og dermed er der sat navn, annoncør og bureauer på de 20 cases, der kommer til at kæmpe om trofæerne.

På annoncørsiden er feltet spredt: PostNord er eneste brand, der har fået to finalepladser.

Blandt bureauerne er 22 styk i finalen, men bare seks af dem har mere end en enkelt shortliste: Især OMD skiller sig ud med hele seks shortlister (en enkelt af dem i samarbejde med Resolution Media).

Men fem andre bureauer er også stærkt med: Således har & Co., Hjaltelin Stahl, Orchestra, WDP og PHD alle fået hver to shortlister.

Den danske effektpris, Advertising Effectiveness Award, der er inspireret af den engelske IPA Effectiveness Award, har eksisteret siden 2000, og målet med den er at hædre de cases, som viser, at god markedsføring kan være guld værd for virksomheder.

Sidste år var det – som nogle måske husker – Anthon Berg, Robert/Boisen & Like-minded, Be On og Essencius, der endte med at løbe med den helt store pris ved AEA, Grand Prix, for deres Valentine Experiment.

AEA-prisen uddeles af brancheforeningen Kreativitet & Kommunikation i samarbejde med TV 2, YouTube og PostDanmark.

Du kan møde juryen her – og se hele shortlisten her.