Så skal vi igen til at kåre den mest effektive reklame, AEA (Advertising Effectiveness Award).

Prisen er inspireret af den britiske IPA Effectiveness Award og tager som den eneste danske pris afsæt i ønsket om at bevise, hvordan en kampagne har udmøntet sig i et konkret, økonomisk afkast for annoncøren.

AEA tildeles den kampagne, som ikke kun har haft fokus på den kreative og originale idé, men som også kan bevise at markedsføringen har haft en økonomisk effekt på bundlinjen. 

– Da AEA uddeles ud fra disse kriterier, vægtes det også meget i forhold til udvalget af jurymedlemmer, at de har den fornødne erfaring og indsigt i, hvad det vil sige at være kunde, siger Kreativitet & Kommunikation, der er afsender på awarden.

Ny juryformand er Jan Vendelbo, adm. direktør for Spies og Head of Brand & Marketing for Thomas Cook Northern Europe. Jan Vendelbo er kendt for sin modige og kreative tilgang til kommunikation, og bibringer AEA udvælgelsesarbejdet nogle helt uvurderlige kvaliteter, fortæller K&K.

Endnu et nyt ansigt i juryen er Karen Frøsig, adm. direktør for Sydbank. Karen Frøsig er ligeledes en erfaren erhvervsleder, der med sine mangeårige erfaringer fra finanssektoren tilfører jury-arbejdet yderligere dimensioner.  

AEA juryen 2016 består derfor af følgende:

• Jan Vendelbo, adm. direktør og Head of Brand & Marketing for Thomas Cook Northern Europe.

• Mette Maix, CEO, Berlingske.

• Jesper Bjerre, Privat direktør, DANICA.

• Mogens Bjerre, Associate Professor, Department of Marketing, CBS.

• Kim Nøhr Skibsted, Group Vice President, Grundfos.

• Susie Møller Hjort, President, Datterselskabschef Nord Amerika Arla.

• Karen Frøsig, adm. direktør, Sydbank.

Award-showet løber af stablen den 24. november.

Læs mere om AEA, Advertising Effectiveness Award, her.