Adm. dir. Peter Hansen, Mastiff Media, der ejes af svenske MTV, er begejstret for den fusion mellem Jarowski og MTV, der er varslet i Sverige. Ikke fordi han forventer, den vil medføre store forandringer på det danske marked – men fordi de to selskaber passer godt til hinanden og derfor samlet bliver stærkere.
– Grundlæggende handler produktions-verdenen om at æde – eller at blive ædt. Selvom vores primære fokus er på innovation, så betyder størrelse meget, og denne fusion styrker os, siger Peter Hansen og understreger, at fusionen er en hensigtserklæring, der afventer godkendelse på diverse generalforsamlinger.
Han opgør fordelene således:
Flere ressourcer til kreativitet og udvikling
Synergier på udgiftssiden
Konsolidering i en overetableret branche
Større kritisk masse.
Hertil kommer et godt match mellem de to selskaber. Begge selskaber driver international distribution af Tv formater, hvor Mtv Mastiff International har produkter i licens i mere end 50 lande. Desuden har de et komplementerende produktsortiment, hvor Jarowskij er markedsledende i Sverige indenfor drama og humor, mens MTV Mastiff og Mastiff Media er store på egenudviklet underholdning, formateret fakta, reality og nyheder.
Hensigten med fusionen er, at selskaberne skal fungere selvstændigt. Der skal selvfølgelig hentes noget synergi, men det er alt for tidligt at udtale sig om, hvordan det kan skaffes i Danmark. fin