I den kommende periode vil kendte kokke og deres opskrifter pryde æggebakkerne i de danske supermarkeder alle opskrifterne findes på www.omelet.dk, sammen med et sjovt omeletspil, der månedligt kårer Danmarks hurtigste omeletmager. Perceptor står bag kampagnen.
7 af Danmarks bedste kokke giver den en på skallen. Mesterkokkene har nemlig udklækket 44 fremragende omeletter, som aldrig før har set dagens lys. Formålet er at gøre danskerne opmærksomme på, at ægget er en formidabel spise, og at mulighederne er uendelige, når blot man har æg i køleskabet.
Og selvom vi danskere i snit spiser 240 æg om året, så er det kun de færreste æg, der ender deres dage som gourmetmad. Oftest bruges ægget som en biingrediens, og det vil kokkene altså nu lave om på. En af dem er franskmanden Francis Cardeneau. Han mener, at danskerne mangler at få udfyldt deres indre smagsbibliotek, så en af hans opskrifter hedder ”Omelet Souflé med sangriamarinerede røde bær”.
Nikolaj Kirks opskrifter er mere simple, men som han siger: – Det skal heller ikke være så nemt, at det kan laves af en mellemstor chimpanse”. pia