Skilsmisserekord i 2004 og en voksende singlekultur. Emner som disse popper jævnligt op i medierne og medvirker til at så tvivl om ægteskabet/parforholdets sundhedstilstand. Men læser man tal i Danmarks Statistik, går det forbavsende godt for ægteskabet, og kommunikationsrådgiveren Henrik Byager er da heller ikke i tvivl. Kernefamilien er som værdi stærkere end nogensinde.
Det er ikke nødvendigvis lig med, at ægteskaberne er lykkelige, de vilkår som den moderne livsførelse giver familielivet er ikke nødvendigvis favorable. Men drømmen om familien som holdepunkt, som den udtrykkes, når nogen gifter sig, er en meget stærk drivkraft.
Henrik Byager understreger dog samtidig, at det ikke er en retrobølge.
– Rollerne er ganske anderledes i dag end dengang, hvor far var patriarken og mor håndterede kødgryderne, og derfor er de kommercielle udfordringer også ganske anderledes, siger Henrik Byager.
Flere borgerlige vielser
Men først nogle fakta:
2004 bød ganske rigtigt på en skilsmisserekord med i alt 15.774 skilsmisser. I 2003 var der 15.763. Dermed er tallet fra 1989 blevet overgået. Her var der 15.152 skilsmisser. Men ser man over et 40 årigt perspektiv, fortæller kurven mere end noget andet om stabilitet. Den væsentlige udvikling skete i slutningen af 60’erne, hvor antallet af skilsmisser i løbet af få år steg fra 6-7.000 til 12-13.000.
I 2004 blev knap 38.000 viet, og det er ikke det højeste tal nogensinde. Men det er faktisk ikke så langt fra. Antallet toppede i 60’erne, hvor der i nogle år var omkring 42.000 vielser. Opbruddet i det borgerlige liv i takt med 68-generationen slog dog også igennem på vielser, som faldt i antallet fra slutningen af årtiet. I modsætning til skilsmisserne fortsatte faldet dog helt frem til 1 982, hvor bunden blev nået med omkring 25.000 vielser. Siden har trenden peget op. Antallet af vielser pr. 10.000 indbyggere er gået op fra 53 i 1983 til 70 i 2004.
Grundlæggende har der således været en langt større vækst i antallet af vielser end i skilsmisser, og siden 1993 har den udvikling da også forplantet sig til antallet af ægtepar, der er gået op.
På to områder er der dog sket en markant udvikling. Gennemsnits-alderen for første-gangs viede er steget markant – med 6-7 år siden 1980 til nu at være over 30 år for både kvinder og mænd.
Desuden er der en klar vækst i antallet af par, der ikke er gift.
Vi gifter os altså markant senere, og det fører naturligt til en vækst i antallet af singler. Samtidig vælger flere det ægteskabsløse parforhold.
Fakta til trods er statistik fortsat noget der kan diskuteres. Udviklingen i antallet af ægteskaber kan også være påvirket af store eller små årgange.
Svag singlekultur
Men Henrik Byager er som nævnt ikke i tvivl. Ægteskabet næres af nogle værdier, som er meget stærke – og måske stærkere end nogensinde.
– Man kan i virkeligheden undre sig over, at en egentlig single-kultur fortsat er så svag, som den er. Der er flere singler end nogen sinde og alligevel bliver single-livet ikke opfattet som den fede måde at leve på. Bridget Jones og Nynne handler jo begge om netop jagten på den eneste ene. Man kan også undre sig over, at skilsmisser stadig bliver opfattet som fiasko og nederlag, når så mange oplever det, siger Henrik Byager.
Derfor er kernefamiliens styrke som værdi et yndlingsemne, som han ofte beskæftiger sig med, når han rejser rundt i landet med foredrag.
– I en verden, der bevæger sig så meget, som den gør nu, er der brug for nogle faste holdepunkter. Derfor skal kernefamilien fungere som rammen om et liv, hvor man realiserer sig selv og sine drømme, siger Henrik Byager og konstaterer, at selve indgåelsen af ægteskabet har udviklet sig til en eventkultur, hvor vi viser, hvor glade vi er for hinanden og hvor gode vi er. Han er lidt overrasket over, at det rent faktisk er antallet af borgerlige vielser, der er steget, mens de kirkelige vielser er stagneret.
– På den anden side kan man sagtens gøre et borgerligt bryllup til en event, siger Henrik Byager.
Manderollen volder problemer
Men samtidig er de store ambitioner, der knyttes til det moderne liv og kernefamilien også det store problem.
– Det er modsætningsfyldt. På den ene side er det en gammeldags ramme, der rummer de samme opgaver som altid, på den anden er den koblet med nogle helt nye ambitioner. Der proppes rigtig mange forventninger ind i projektet, og det moderne menneske er dårligt til at prioritere. Det er især tid, der skaber store problemer for at realisere projektet, siger Henrik Byager og fastslår, at det er vigtigt at forstå, at der ikke er tale om en retro-bølge. Parforholdet foregår mellem stræbsomme individualister, og det er en ny ramme som både giver muligheder kommercielt, men som også er en udfordring, hvis man vil henvende sig til den moderne familie.
Der er nogle andre dimensi oner og energifelter, som kan bruges, men samtidig stilles der andre krav til kommunikationen, hvis man vil henvende sig til ægteparrene. Specielt manderollen volder store problemer. Børnene og konen kan de fleste få på plads, men manden i familien har det med at komme til at virke som en klovn. Han må ikke blive for stærk og patriarkalsk som i gamle dage, men hvad skal han så være? Han skal jo heller ikke blive for feminin. Derfor er manderollen den store udfordring, hvis man skal henvende sig til familier kommercielt, siger Henrik Byager.
Antallet af vielser og skilsmisser
40.000
35.000
30.000
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
1960
1963
1966
1969
1972
1975
1978
1981
1084
1987
1990
1993
1996
1999
2002
Vielser i alt Skilsmisse
Samlet antal par i Danmark
(Både ægtepar og par i øvrigt)
1.160.000
1.140.000
1.120.000
1.100.000
1.080.000
1.060.000
1.040.000
1.020.000
1.000.000
1980
1981
1982
1983
1984
1985
1986
1987
1988
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2 005