En analyse af data fra Nielsen//Netratings 3.500 personers store PC-meter panel, viser, at den “ældre“ del af befolkningen – det vil sige dem, der har rundet de 35 år – er overrepræsenteret på sobre sites, der omhandler karriere og familie. De “ældre“ surfer ikke, som man kunne antage, rundt på pornosites. Gruppen har i stedet en høj affinitet på sites, hvor man søger information, der afspejler, at man er et familiemenneske midt i et karriereforløb. Segmentet går på Stepstone.dk. og tjekker alternative jobmuligheder. De har et job, der giver dem råd til at købe en bil så lækker, at de gerne vil køre på ferie i den – af hvilken grund man surfer ind på Shellgeostar.com. Dem af de ældre, der alternativt har planlagt ferie i Blokhus eller i sejlbåden, tjekker vejret på DMI.dk, hvorefter de læser det sobre men støvede medie, Jyllandsposten.dk.
De unge i aldersgruppen 18-34 år er ikke til familetrakasserier. De er et helt andet sted i deres livscyklus. For dem er det toppen at finde en partner for tre til fire uger i et chatroom på dating.dk. I forhold til det ældre segment er de unge overrepræsenteret på sites, der har et højt element af erotisk indhold. De chatter på scor.dk, og drømmer om, at deres virtuelle partner ligner dem, de ser på rapport.dk.
Den tid, de ældre bruger på at læse skatteregler på toldskat.dk, bruger de unge på at downloade mp3 filer fra Napster.com og wap-software fra JDsoft.dk, mens de “disser“ de ældre for at se på noget af Nettets dårligste layout på guide2www.dk.
At man holder op med at interessere sig for porno efter de 35 år er ikke det vigtigste ved en analyse af Nielsen//Netratings data. Det væsentligste er en bekræftigelse af, at Internettet er et meget differentieret medie, hvor vi har mulighed for at ramme meget forskellige målgrupper i differentierede miljøer.
ORDFORKLARING:
Unique audience: The number of unique people that have gone to the site at least once during the month.
Composition: The number of web surfers falling into a specific demographic target expressed as a percentage of the total number of web surfers.
NOTER
FASTWEB GåR IND I DANMARK
Det norske Fastweb etablerer nu datterselskab i Danmark. Med en medarbejderstab, der fra starten består af 28 medarbejdere, giver FASTWEB små og mellemstore virksomheder i Danmark mulighed for nemt, billigt og hurtigt at få hjemmesider på internettet med professionelt design.
– Vi er den eneste internetvirksomhed i Norden, der 100 procent fokuserer på små og mellemstore virksomheder. Vores forretningskoncept er at udvikle hjemmesider med professionelt design og funktionalitet til virksomheder, som normalt ikke ville have økonomi til at anskaffe denne slags løsninger, fortæller Fastwebs Danmarks administrerende direktør Jonas Almstrup.
ALTAVISTA VIL BRUGE ALTERNATIV MARKEDSFøRING
Søgetjenesten AltaVista slår sig ned i Danmark med en selvstændig dansk udgave AltaVista.dk. Målet er at blive den mest benyttede danske søgemaskine. Til at begynde med er det dog ikke meningen, at man skal bruge så mange penge på markedsføring.
– Selvom vi skal forsøge at opbygge et stort kendskab, vil man ikke se os bruge en masse penge på traditionel markedsføring som tv-spots og store avisannoncer i det første stykke tid. I stedet vil vi forsøge at tænke kreativt og bruge pengene på alternative måder lidt i samme stil som man har set Jubii gøre det, siger AltaVista danske direktør Henrik Christensen.
INGEN STOR VæKST I USA’S E-HANDEL
Det bliver ikke den store vækst man havde regnet med i den amerikanske julehandel. Ifølge Jupiter Communications vil den amerikanske e-handel opleve en vækst i omsætningen, men dog en lavere vækst end de seneste år.
Analysefirmaet Jupiter Communications vurderer, at julesalget i USA vil nå et niveau på 11,6 milliarder dollars, og det vil være en fremgang på 66 procent i forhold til julesalget i 1999. Imidlertid er det en fremgang, som ikke kan måle sig med fremgangen fra de to foregående år, hvor stigningerne lå på henholdsvis 126 procent og 210 procent.
STANDARDLøSNINGER VINDER FREM På NETTET
Tendensen indenfor færdige internetløsninger til virksomheder er i opbrud. Branchen bevæger sig væk fra “unikke løsninger“ til “standard løsninger“.
Det viser de seneste to års udvikling i USA og to rapporter fra analysefirmaerne Ovum og Gartner Group, skriver nyhedsbrevet Mediawatch.
Når en virksomhed skal have opbygget en hjemmeside, er det ikke nødvendigt at vide noget om HTML og programmering. Virksomheden har to muligheder: Enten laver man det selv eller også købes en hjemmesideløsning, som virksomheden selv kan oprette og vedligeholde, uden at vide noget om programmering – det kaldes for “content management“.