Hillemænd, det er ved at være på tide, hvis man skal yde sit bidrag til den globale opvarmning af H. C. Andersen, der blev kold for 130 år siden, 70 år efter at være blevet født som et grumset andeæg i en snusket odenseansk baggård.
For en gangs skyld er der ikke fedtet med de nyslåede toskillinger; ædle givere har afsat 280 millioner kroner til den afterbranding, der vil kulminere den 2. april. Andersen var en mester i selviscenesættelse og forstod betydningen af gunstig PR. Nok havde han ikke noget bureau i ryggen, men københavnske velhaverfamilier ydede deres for at befæste eventyrdigterens ry.
Gak til Google og bliv viis; tast ÆRT og du vil blive henvist til frøbranchen. Skriver du derimod ÆRTEN er det rigtignok en ganske anden historie, og som første hit af ca. 15.000 får du ”Prindsessen paa Ærten” ganske gratis og med den originale Lorenz Frölich-tegning af dronningen, der vil teste sin kommende svigerdatters følsomhed. Vi ved ikke noget om Mary og ærten.
Dynekongen – ikke at forveksle med dyndkongen og hans datter – Lars Larsen kan vel ikke nære sig for at tilslutte sig 200 års fødselsdagsfestivitasen med et særlig godt tilbud på madrasser, der kompenserer for bælgfrugters ubehagelige indvirkning på rygmuskulaturen. Larsen er et nutidigt dansk eventyr, han har tilmed selv skrevet det og rundsendt det til sin målgruppe, dvs. samtlige danske husstande. De sure havde svært ved at acceptere denne gestus og fandt beretningen om dynejydens vilje til vækst ”kedelig”. Deri tager de fejl, Larsens livsberetning er underholdende og giver indsigt, og den vil kunne inspirere kommende iværksættere, om end stadig færre unge tør binde an med at stifte egen virksomhed.
Hans Christian Andersen (1805 – 1875) turde tage til København for at udfolde sine talenter. Som arbejdsdreng på et spinderi og en skråtobaksfabrik gjorde han en komisk figur og optrådte for kollegerne, som tog bukserne af ham for at foretage en kønsbestemmelse. Han var ikke skabt til m anuelt slid og rå manerer. Anerkendelse, berømmelse og velstand var det, han tragtede efter, og for at fremme processen opbyggede han et internationalt netværk. At rejse var for ham at leve, og han var ferm til at skaffe sig invitationer og anbefalinger og gratis måltider (han spejlede vist aldrig så meget som et hønseæg).
Tanken bag den globale hyldning af HCA er velsagtens, at Danmark vil få lettere ved at afsætte vaniljekranse, vindmøller og vandpumper på verdensmarkedet. Made in Denmark er jo noget ganske særligt, det ved vi, og det skal alle andre også vide. Foregangslandet mod nord er bare suverænt på alle områder fra formgivning til fastelavnsboller. Vi lader den hvide svane brede sine vide vinger ud over Fædrelandet og istemmer Kong Christian.
Negativisterne angriber højfinansen for at sætte sig på ryggen af svanen, der er for meget show og pop på programmet, i stedet skulle man i højere grad have betænkt videnskaben og forskningen. Andre skeptikere udtrykker en puritansk frygt for, at folket bliver overfodret. Andersen havde ikke nødvendigvis været enig, hans ego ville være vokset endnu nogle tommer under indtryk af virakken, og han havde gladelig ladet sig flyve mellem metropolerne (på fribillet og 1. klasse) for at læse højt på alverdens tungemål.
Charles Dickens, der fandt Andersen påtrængende, beskrev hans sprogkundskaber således: “Hans uforståelige sprog var ubetaleligt. Når han talte fransk eller italiensk, var han som en vildmand; på engelsk var han som et døvstummeinstitut. Min ældste søn vil aflægge ed på, at intet menneskeligt øre kan genkende hans tysk, og hans oversætterinde har erklæret, at han ikke kan tale dansk!”
Albani, som Odense har fået lov at beholde, og som ejes af Bryggerigruppen, der nu skifter ham til Royal Unibrew, har selvfølgelig opfundet en officiel HCA-øl. Når man drikker den støtter man kampen mod analfabetismen ved at yde et indirekte bidrag til HCA-abc Fonden. Øllen er en dråbe i havet. Man bliver helt svimmel ved at gæste www.HCA2005.dk og se, hvor mange udstillinger, særtryk, koncerter, teaterforestillinger, transmissioner, gallafester, balletter, møder, overrækkelser og udnævnelser der lurer forude.
Mens disse linier ciseleres indløber der et telegram om, at hans kongelige højhed Kronprinsen i Utzon-salen i operabygningen i Sidney har udnævnt sin ægtefælle, kronprinsesse Mary af Danmark og Australien, til H. C. Andersen ambassadør. Nu kan vi næsten ikke nå højere, og vi venter blot på at se, om kronprinseparrets afgiftsfri automobiler udover krone-nummerpladen også vil blive dekoreret med et Corps Consulaire-skilt, der siges at forebygge mod parkeringsbøder.