Det bliver sværere at finansiere sit hus- eller lejlighedskøb med afdragsfrie lån. 

Hos de største realkreditinstitutter herhjemme er man nemlig klar med initiativer, der skal være med at udfase de populære låneformer. Det skriver Morgenavisen-Jyllandsposten.
Både Nykredit og Totalkredit er ved at sænke lånegrænsen fra 80 til 60 pct. på afdragsfrie lån og F1-lån, så de sidste 20 pct. af lånet skal finansieres ved lån med afdrag, og hos Realkredit Danmark melder man, at det vil blive sværere at låne afdragsfrit i fremtiden.
– Afdragsfrihed kan i nogle tilfælde være en god idé, især hvis man bruger den til at nedbringe anden dyr gæld, men der vil være færre, der kommer til at gå ud af døren med et afdragsfrit lån op til 80 pct. hos os,” siger topchef i RD Carsten Nøddebo Rasmussen til avisen.
 
Jyllands-Posten