Online-marketings andel af reklamemarkedet vokser ufortrødent, og virksomheder kæmper en kamp for at håndtere og optimere den tilgængelige reklameplads.
Den skandinaviske mediekoncern Aftonbladet har som konsekvens af udviklingen netop indgået en aftale med den internationale reklametjeneste-virksomhed Adtech.
– Adtechs løsning hjælper os med at maksimere mediepladsen. Virksomheden skaber helt nye muligheder for os, så vi opnår den bedst mulige reklamekapacitet, siger sales manager Anders Berglund, Aftonbladet New Media.
Adtech specialiserer sig i integrationen af tre vigtige mediesegmenter inden for onlinereklame – display, video og mobile – og giver kunderne mulighed for at styre deres reklamekampagne via et enkelt system.
Aftonbladet har 1,2 million daglige unikke brugere og håndterer en milliard annoncevisninger om ugen.
– Vi er stolte af at samarbejde med Aftonbladet og ser det som en styrkelse af vores forretning. Vi glæder os til at se resultaterne af det nye partnerskab, siger Country manager Jörgen Skoglösa, Adtech.
Herhjemme samarbejder Adtech med blandt andre Ekstra Bladet, Freeway Media og Berlingske Media.
sm