Vi kender dem alle sammen. De er blevet en naturlig del af vores indkøb – uanset om det handler om en ny vaskemaskine eller en rejse sydpå.
Aggregatorer bliver de mundret kaldt – dem der hjælper os med at træffe det rigtige valg ved at ”aggregere” indhold fra en lang række kilder og præsentere det for brugeren.
Aggregatorerne eksisterer i mange former, men fik først for alvor fart i den første .com-bølge i slutningen af 90’erne. Webshops skød sig ind foran de traditionelle brands og retailbutikker. Amazon som det bedste eksempel.
I halen af det kom alle prissammenligningsmotorerne som kelkoo, mybanker og pricerunner. Rejsebranchen fulgte efter med travellink, hotels.com, lastminute.com osv.
Så kom reviews og hele det sociale lag indover – og gjorde købet til andet end sammenligning af priser. Brands blev for alvor stillet til ansvar på godt og ondt.
Og til sidst er det er så kommet en række ”Super-aggregators” (i mangel på et bedre ord), som eksempelvis Tripadvisor og Momondo, der både har de traditionelle udbydere og online-prisudbyderne med, kobler med det sociale lag, samtidig med…